Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel7. maj 2021Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion2 min læsetid

Job i udlandet under en pandemi: Historien om en belgisk kok i Finland

Trods ihærdige anstrengelser kunne den unge kok Ahmed på 35 ikke finde et job i sin hjemby, Bruxelles, under pandemien. Så da han fik tilbudt erhvervserfaring i udlandet, tøvede han ikke. Takket være Eures Bruxelles fandt Ahmed hurtigt et job i det smukke Lapland — Finlands nordligste region.

Working abroad during a pandemic: The story of a Belgian chef in Finland
Shutterstock

Vigtigt at være målbevidst

På trods af manglen på kokke i Bruxelles havde Ahmed svært ved at finde job. "Jeg sendte nok omkring 100 ansøgninger. Jeg fik kun to eller tre svar, og det var alle afslag. Det er vanskeligt at blive ved med at være motiveret, når ingen svarer, men jeg ville ikke bare sidde dér uden at foretage mig noget", siger Ahmed.

Den unge kok besluttede så at prøve lykken i udlandet og tog kontakt til Euresvejlederne i Actiris International — afdelingen for international mobilitet i den offentlige arbejdsformidling i Bruxellesregionen.

"Da Actiris International tilbød mig et sæsonjob på et finsk resort, søgte jeg det straks. Efter en samtale med Euresteamet blev min ansøgning hurtigt sendt til arbejdsgiveren".

En uge til at flytte

Efter den første samtale gik alting meget hurtigt for Ahmed. "Næste dag havde jeg en jobsamtale over telefonen med arbejdsgiveren, som gik godt, og ugen efter ankom jeg til Lapland. Hele ansøgningsprocessen foregik på engelsk. Jeg er ikke tosproget, men mit engelsk må have været godt nok", siger den belgiske kok.

Ahmed blev ansat som stationskok. "Jeg roterede mellem flere forskellige opgaver, men var hovedsageligt ansvarlig for at lave desserter og kager. Køkkenet var internationalt, men jeg lærte også at lave traditionelle finske retter".

Pandemien

Ahmeds kontrakt løb fra december 2019 til april 2020, men da pandemien ramte Finland i marts, måtte resortet lukke. I stedet for at tage tilbage til Bruxelles besluttede Ahmed at fortsætte sin rejse, nu hvor han havde erfaring med Lapland.

"Jeg flyttede til Helsinki, og efter få uger fandt jeg et job i en sushibar. Jeg lærte at skære fisk og lave sushi. Det var virkelig interessant. Men så ramte den anden covid-19-bølge Finland, hvilket betød, at alle restauranter måtte lukke. Denne gang var der ikke andet at gøre end at tage tilbage til Belgien", husker Ahmed.

På trods af de udfordringer, han løb ind i under pandemien, fortryder Ahmed ikke, at han tog til Finland. "Jeg var meget glad for at være i Finland, og jeg overvejer at vende tilbage, så snart jeg får mulighed for det. Jeg kan virkelig godt lide skandinavernes mentalitet — de er så imødekommende og åbne. Jeg opfordrer alle, der overvejer at arbejde i udlandet, til blot at gøre det. Det er en rigtig positiv oplevelse".

Vil du starte dit eget eventyr i udlandet? Trods pandemien står vores Euresvejledere klar til at rådgive og hjælpe jobsøgende med at finde muligheder i hele Europa. Kontakt Eureshelpdesken og kom i gang i dag.
 

 

Relevante links:

Actiris International

Kontakt Eureshelpdesken

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • EURES bedste praksis
  • Succeshistorier
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.