Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)

EURES’ tjenester

EURES er et samarbejdsnetværk, der er indrettet med henblik på at lette den frie bevægelighed for arbejdstagere inden for EU's 27 lande plus Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge.

Netværket består af: Det Europæiske Kontor for Koordination (ECO), de nationale koordinationskontorer (deltagende organisationer), EURES Partners og de associerede EURES Partners.

Partnere i netværket kan omfatte offentlige arbejdsformidlinger (PES), private arbejdsformidlinger (PRES), fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet. Partnerne står for informationsopgaver, arbejdsformidling og rekrutteringstjenester til arbejdsgivere og jobsøgende, mens de europæiske og nationale koordineringskontorer fører tilsyn med tilrettelæggelsen af aktiviteterne på henholdsvis europæisk og nationalt niveau.

Desuden spiller EURES en vigtig rolle ved at stille præcise oplysninger til rådighed og fremme formidlingen af stillinger til gavn for arbejdsgivere og grænsearbejdere i de europæiske grænseregione.

I praksis tilbyder EURES sine tjenester gennem portalen og gennem et netværk af omkring 1000 EURES-vejledere, der er i daglig kontakt med jobsøgende og arbejdsgivere i hele Europa.

Hvad kan Eures gøre for dig?

Eures hjælper jobsøgende med at finde arbejde og arbejdsgivere med at rekruttere arbejdstagere fra hele Europa

Den Europæiske Unions princip om arbejdskraftens frie bevægelighed betragtes som en af EU-borgernes vigtigste rettigheder. Det betyder, at du kan flytte til en hvilken som helst EU-medlemsstat samt til Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz for at søge eller tage arbejde.

Det kan dog undertiden synes skræmmende og svært at benytte sig af denne ret. Målet med Eures er netop at hjælpe og støtte jobsøgende og arbejdsgivere med dette.

Eures tilbyder en lang række forskellige tjenester, der er tilgængelige på Euresportalen eller via et stort netværk med over tusind vejledere, der arbejder i organisationer, som er Euresmedlemmer og -partnere.

Eures' tjenester til jobsøgende og arbejdsgivere omfatter blandt andet:

  • Matchning af ledige stillinger med CV'er på Euresportalen
  • Information, vejledning og andre støttetjenester til arbejdstagere og arbejdsgivere
  • Adgang til information om leve- og arbejdsvilkår i EU's medlemsstater, f.eks. beskatning, pension, sygesikring og social sikring
  • Særlige støttetjenester for grænsearbejdere og arbejdsgivere i grænseområder
  • Støtte til specifikke grupper i forbindelse med Eures Targeted Mobility Schemes
  • Støtte til dynamiske rekrutteringsarrangementer via platformen for europæiske (online-) jobdage
  • Information om og adgang til bistand efter ansættelse, herunder sprogkurser og hjælp med integrering i det nye land

Hvis du vil vide mere om Eurestjenesterne, kan du finde flere oplysninger i de forskellige sektioner på dette websted og finde kontaktoplysninger om Euresmedlemmer og -partnere på siden "Eures i dit land"eller komme i kontakt med en Euresvejleder via telefon, e-mail eller chat. Du kan også kontakte Eureshelpdesken, hvis du har brug for hjælp med at anvende portalen, eller hvis du ønsker at stille andre spørgsmål.

 

Læs mere om Eures og dens tjenester:

Find et job i Europa — en vejledning for jobsøgende

Rekruttering i Europa — en vejledning for arbejdsgivere