Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel7. juni 2017Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion4 min læsetid

Den ultimative guide til at netværke

At skabe et netværk handler om at opbygge relationer, få sit navn ud og få adgang til muligheder, som du måske ikke havde fundet ved en normal jobsøgning på internettet. Der er meget at tænke over, især når det gælder om rent faktisk at deltage i et netværksarrangement, og vi har derfor opdelt processen i tre primære trin for at hjælpe dig med at forberede dig, bruge din tid fornuftigt og få mest ud af oplevelsen.

The ultimate guide to networking

Trin 1: Før netværksarrangementet

Find det arrangement, der er det rigtige for dig

Der findes masser af netværksarrangementer, og mange af dem er skræddersyet til særlige emner, brancher eller lande. Vær sikker på, at du vælger et arrangement, som passer til dig og dine interesser, så du er i stand til at dele dine tanker med de personer, du møder. Webstedet for de europæiske jobdage er et godt sted at starte, hvis du vil vide, hvilke arrangementer der er på vej.

Forbered din "elevatortale"

Da det at netværke ikke kun handler om at sælge sig selv, kan det være en god idé at have forberedt en kort mundtlig præsentation af dig selv – hvem du er, og hvad du kan bidrage med i forhold til en potentiel arbejdsgiver. Fokusér på relevante kvalifikationer og erfaringer, men også på, hvad der adskiller dig fra mængden.

Sørg for, at din LinkedIn-profil er opdateret

Hvis de personer, du møder, ønsker at vide mere om dig, er LinkedIn formentlig det første sted, de kigger. At holde din profil opdateret vil være med til at sikre, at du efterlader det bedst mulige indtryk og fuldt ud får fremvist dine kvalifikationer og erfaringer.

Kig på listen over talere og deltagere (hvis det er muligt)

Hvis du ved, hvem der kommer til arrangementet, kan det hjælpe dig med at planlægge på forhånd, hvordan du skal bruge din tid. Du kan finde de specifikke personer, du kunne tænke dig at tale med, eller de specifikke møder, du gerne vil deltage i, hvilket vil hjælpe dig til at få mest muligt ud af arrangementet.

Trin 2: Under netværksarrangementet

Vær aktivt involveret

At skulle netværke kan være skræmmende, men gevinsterne er det værd, så lad ikke nervøsiteten tage over. Sørg for at tale med folk og begynd at udvikle de værdifulde kontakter, som – når alt kommer til alt – er grunden til, at du overhovedet deltager i arrangementet. Hvis arrangementet har et særligt hashtag, kan involvering via de sociale medier også være en god måde at komme i kontakt med personerne omkring dig på.

Bryd isen

Måske kender du de personer, du henvender dig til, måske gør du ikke. Under alle omstændigheder er det med til at bryde isen, at du spørger dem om deres arbejde eller virksomhed og viser interesse for, hvad de beskæftiger sig med. Selv om du selvfølgelig gerne vil fortælle om din egen baggrund og dine kvalifikationer på et tidspunkt, er det en god idé ikke med det samme at bryde ud i din "elevatortale", da nogle kan finde dette afskrækkende.

 Bed om – og uddel - visitkort

Mens nogle uden videre giver dig deres visitkort, gør andre det måske ikke, men vær ikke bange for at bede om ét, især ikke, hvis det er en person, du finder rigtig interessant. At have deres kontaktoplysninger er en afgørende del af opfølgningen efter arrangementet.

På samme måde skal du sørge for, at du får uddelt dit visitkort, så de har dine kontaktoplysninger og dermed en handy påmindelse om, hvem du er!

Trin 3: Efter netværksarrangementet

Opfølgning

Dette er nok det vigtigste af det hele – hvis du ikke følger op på de kontakter, du har fået, risikerer hele din indsats for at deltage i arrangementet og skabe forbindelser at blive til ingenting. Gør god brug af de visitkort, du har samlet, og hold kontakten kørende.

Opret forbindelse via LinkedIn

LinkedIn er et gigantisk onlinenetværk og tillige et af internettets vigtige rekrutteringsknudepunkter. Ved at oprette forbindelse med personer, du har mødt, kan du vise din interesse for dem og deres arbejde og samtidig byde deres kontakter velkommen i dit eget netværk. Det er også en god idé at sende dem en personlig besked, der vedrører arrangementet, for at hjælpe dem med at huske, hvor de kender dig fra, og lægge grundlaget for en fortsættelse af jeres samtale.

Hvis du spekulerer på, hvad fordelene ved at netværke er, så læs artiklen What can networking do for me? Og har dit netværksarbejde givet dig en jobsamtale, så er artiklen 5 tips for acing your interview rigtig god at læse.

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop’pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Eures på Google+

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • EURES bedste praksis
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.