Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel22. september 2020Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion2 min læsetid

Seks fordele ved at have ansatte, der arbejder hjemmefra

Covid-19 har tvunget mange arbejdsgivere til at lade deres personale arbejde hjemmefra. Men hvad der i starten var en nødvendighed, er nu ved at blive den foretrukne arbejdsmodel overalt i Europa. Her er nogle af grundene til, at distancearbejde bliver stadig mere populært.

Six advantages of having staff who work from home
Shutterstock

Højere kvalitet og produktivitet

Med distancearbejde har ansatte mere tid til at være sammen med familien og deres kære og bedre mulighed for at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv. Mange studier viser, at dette giver større arbejdsglæde — og glade medarbejdere skaber bedre resultater. Desuden kan det ofte være mindre produktivt at arbejde i åbne kontorer, fordi man bliver distraheret og ikke har noget privatliv.

Bedre tid til arbejdet

Mange arbejdstagere, især i større byer, bruger flere hundrede timer om året på transport til og fra arbejde. Transporten er ikke alene psykisk og fysisk stressende, men tager også tid — og tid er en kostbar ressource, hvis arbejdsbelastningen er stor. Det leder os tilbage til vores pointe om produktivitet.

Flere besparelser for alle

Der er desuden økonomiske fordele ved fleksible arbejdsordninger — både for arbejdsgivere og arbejdstagere. Med færre på kontoret kan virksomhederne skære ned på forsyningsudgifterne eller mindske budgettet til snacks og arbejdspladsaktiviteter. Samtidig sparer de ansatte et pænt beløb på udgifter til pendling, arbejdstøj og frokost. Dertil kommer, at mange virksomheder har valgt at placere deres kontorer i store byer, hvor leveomkostningerne er høje. Med distancearbejde kan den ansatte arbejde fra steder, hvor leveomkostningerne er lavere, så der bliver råd til en bedre livskvalitet.

Bedre rekrutteringsmuligheder

Virksomheder, der accepterer distancearbejde, har ekstra muligheder, når de rekrutterer nyt personale. Arbejdsgiveren behøver nu ikke begrænse sig til at ansætte nogen, der bor i pendlerafstand fra kontoret eller gerne flytter til en anden by. Med distancearbejde kan virksomheden finde den perfekte kandidat, uanset hvor denne bor. Samtidig undgår virksomheden at skulle dække flytteudgifter.

Færre sygedage

At arbejde når man er forkølet eller har vrøvl med maven, lyder ikke så slemt, når man arbejder hjemmefra. Arbejdstagere, der kun er lettere syge, kan for det meste alligevel få arbejdet gjort, når de ikke behøver tage hen på kontoret. Desuden undgår man spredning af virusser på arbejdspladsen.

Vi har teknologien

Covid-19 har været hoveddrivkraft for digital omstilling og demonstreret over for virksomheder i hele verden, at de ansatte godt kan få noget fra hånden uden at være til stede på kontoret. Og med alle de mange onlineredskaber behøver arbejdstagerne ikke andet end en god internetforbindelse for at kunne samarbejde og kommunikere på afstand, mens arbejdsgiverne følger deres fremskridt og overvåger deres resultater.

Man kan godt samarbejde med kollegerne og være produktiv uden at være på kontoret. Læs vores artikel De otte bedste onlinesamarbejdsværktøjer til fjernteams om hvordan du bliver teamspiller hjemmefra.

 

Relevante links:

De otte bedste onlinesamarbejdsværktøjer til fjernteams

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Eksterne interessenter
  • Råd og tips
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.