Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel21. september 2023Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Fjernarbejde: En vejledning for nye medarbejdere

Fjernarbejde er det nye normale, og mange virksomheder tilbyder denne mulighed til deres medarbejdere. Men det kan være et vanskeligt felt at navigere i, især for nyansatte. Her er nogle tips til, hvordan du får held med dit fjernarbejde.

Remote work: A guide for new employees

Skab et komfortabelt og produktivt arbejdsområde

Fjernarbejde kan være vanskeligt, især hvis du ikke har prøvet det før. Det er vigtigt at tænke over, hvordan du vil indrette dit arbejdsmiljø. Hvis du arbejder hjemmefra, så udse dig et bestemt arbejdsområde, der er frit for distraktioner. Ideelt set bør du ikke at arbejde i dit opholdsrum. Stræb efter en klar adskillelse mellem arbejde og privatliv. En god idé ville være at anskaffe dig ergonomiske møbler – opfat dette som en investering snarere end en ekstra udgift. En behagelig stol vil gøre underværker for din produktivitet. Du bør gøre dit arbejdsområde til et sted, du ser frem til at arbejde i. Prøv at give det et personligt præg med nogle planter, kunst eller andre ting, der får dig til at føle dig inspireret og produktiv.

Sørg for en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv

En sund balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig, uanset om du har fjernarbejde eller ej. Der er dog nogle ting, du skal tage højde for i forbindelse med dine nye arbejdsforhold. Grænsen mellem arbejde og privatliv udviskes, når man har fjernarbejde, så det er vigtigt at sætte klare grænser for arbejde og fritid. Fastsæt specifikke arbejdstider, og prøv at overholde dem – det kan være fristende at arbejde uden for arbejdstiden, når man arbejder hjemmefra. At arbejde i et lukket rum kan føre til udbrændthed og udmattelse, så det kan være en god idé at bruge frokostpausen til at få noget frisk luft og motion. Det vil være med til at holde dig energisk og sund.

Vogt dig for distraktioner

Distraktioner og afbrydelser er hverdagskost, når man har fjernarbejde. Måske deler du bolig med din familie eller bofæller. Det kan give vanskeligheder, især hvis de arbejder på andre tidspunkter end dig. Ihærdige kæledyr eller besøg af pakkeposten er udfordringer, vi ikke møder på kontoret. Hvis du arbejder i et støjende miljø, så brug støjreducerende hovedtelefoner for bedre at kunne fokusere på dit arbejde. Sæt grænser over for familiemedlemmer eller bofæller. Fortæl dem om dine arbejdstider, og hvornår du har tid til at være social.

Vores telefoner er en stor distraktion, så sluk for notifikationer og alarmer på sociale medier i arbejdstiden – du vil blive overrasket over, hvilken tidsrøver dine apps er.

Bevar dit fokus og din motivation

Fjernarbejde kan give ansatte den fleksibilitet og frihed, de søger efter på det nuværende arbejdsmarked. Omvendt kan isolation, prokrastinering og udmattelse gøre det vanskeligt at bevare fokus. Du kan miste motivationen. Der findes strategier, du kan anvende for at bekæmpe dette. Gør noget ud af din påklædning, så du kommer i den rette arbejdsstemning. Hold kontakt med dine kolleger. På den måde modvirker du følelsen af isolation og styrker teamet. Planlæg regelmæssige opfølgninger, samarbejd med dine kunder, og deltag i sociale arrangementer for at føle dig forbundet og motiveret.

Feedback fra din chef er afgørende for dit karriereforløb og din faglige udvikling. Få mere at vide om, hvordan du bedst reagerer og handler på din chefs feedback på en positiv og effektiv måde.

 

Relevante links:

Hemmeligheden bag at bruge din chefs feedback som redskab til at udvikle dig

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Råd og tips
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
  • Råd og tips
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.