Klar til fremtidens færdighedsudfordringer

For at få et indblik i den generelle opfattelse af, hvordan arbejdslivet ændrer sig, gennemførte Deloitte for nylig en europæisk arbejdsstyrkeundersøgelse. Den 15 måneder lange undersøgelse omfattede mere end 15 000 personer i 10 europæiske lande. Vi har sammenfattet hovedkonklusionerne her.

Størstedelen af arbejdstagerne ser virkningerne af de teknologiske forandringer som positive

Deloitte konkluderede, at arbejdstagerne generelt er positivt indstillede over for den teknologiske udviklings indvirkning på færdigheder:

• 51 % af arbejdstagerne mener, at automatisering i løbet af 10 år vil forbedre kvaliteten af deres arbejde.
• 50 % mener, at automatisering giver dem mulighed for at udvikle nye færdigheder.
• 48 % mener, at automatisering vil gøre dem mere produktive.
• Kun 24 % mener, at automatisering vil gøre deres job overflødigt.
• Kun 26 % siger, at automatisering vil mindske deres jobsikkerhed.

Når der tages højde for uddannelsesniveauet, er arbejdstagere med højere niveauer mere positivt indstillede over for teknologiens virkninger, mens arbejdstagere med lavere niveauer har en mere negativ indstilling.

Flertallet af arbejdstagere føler sig forberedt på fremtiden

Næsten 90 % af arbejdstagerne mener, at de er "forberedt til en vis grad" eller "meget forberedt" på fremtiden.

I henseende til kompetence inden for de vigtigste færdighedsområder:

• 52 % mener, at de allerede har avancerede IT-færdigheder (mens 23 % oplyser, at de er nødt til at forbedre deres eksisterende færdigheder).
• 45 % har allerede en høj grad af teknisk viden (mens 20 % har behov for at forbedre deres eksisterende færdigheder).
• 38 % har allerede en høj indlæringsevne (mens 19 % har behov for at styrke deres eksisterende evner).

Arbejdstagerne ser også sig selv som værende mere forberedte på den udvikling, der vil indtræffe som følge af frembrydende teknologier, end andre aktører:

• 26 % mener, at de er meget forberedte.
• 22 % mener, at deres arbejdsgiver er meget forberedt.
• 19 % mener, at deres branche er meget forberedt.
• 14 % mener, at deres centrale/politiske institutioner er meget forberedte.

Flertallet af arbejdstagere mener, at politiktiltag bør have fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse

Adspurgt om de forskellige tiltag, som kan iværksættes fra officielt hold, lægger arbejdstagerne størst vægt på uddannelse og erhvervsuddannelse:

• 52 % af arbejdstagerne mener, at politiktiltag bør være rettet mod at forbedre adgangen til erhvervsuddannelse.
• 52 % mener, at tiltagene bør være rettet mod forbedringer inden for uddannelse på sekundærtrinnet.
• 46 % mener, at tiltagene bør være rettet mod at forbedre adgangen til ny teknologi.
• 42 % mener, at tiltagene bør være rettet mod forbedringer af universitetsuddannelserne.
• Kun 21 % mener, at tiltagene bør sigte mod at begrænse anvendelsen af teknologier, der bringer job i fare.

Ser man på uddannelsesniveauet, har arbejdstagere med et lavere uddannelsesniveau større sandsynlighed for at støtte en begrænsning af nye teknologier.

Hovedkonklusioner og anbefalinger

• Flertallet af arbejdstagere er klar til at udnytte teknologiens potentiale. Dette strider mod den traditionelle opfattelse, at arbejdstagere er bange og modvillige over for teknologiske forandringer. Deloitte anbefaler, at beslutningstagerne finder en måde, hvorpå arbejdstagerne kan inddrages i overgangsprocessen, og at de offentlige myndigheder fokuserer på at skabe en positiv fortælling om den digitale revolution (f.eks. om teknologiens jobskabende potentiale).
• Der er risiko for, at lavtuddannede arbejdstagere bliver ladt i stikken, hvis der ikke træffes passende foranstaltninger. Arbejdstagere med et højt uddannelsesniveau er mere optimistiske med hensyn til fremtidens arbejde end dem med et lavere uddannelsesniveau. Deloitte anbefaler, at der fra officiel side træffes foranstaltninger til at sikre, at alle har kendskab til og er forberedt på de faktiske forhold inden for fremtidens intelligente industri, navnlig gennem politiktiltag, der er skræddersyet til dem, der har størst risiko for at blive ladt i stikken.
• Arbejdstagerne forventer, at der fra officiel side statueres et eksempel og opstilles overordnede rammer. Den omstændighed, at en stor procentdel af arbejdstagerne føler, at de er forberedt på fremtiden, tyder på, at nogle af dem kan have undervurderet virkningen af de forandringer, som fremtiden vil bringe, og at der generelt mangler viden om behovet for opkvalificering og omskoling. Deloitte anbefaler, at centraladministrationerne og de offentlige myndigheder informerer arbejdstagerne og statuerer et eksempel ved at indføre nye teknologier.
• Myndighederne bør skabe de rette betingelser for, at alle parter kan afhjælpe manglen på færdigheder. Selv om arbejdstagerne mener, at der bør ske en opprioritering af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker, føler de også, at det overordnet set er arbejdsgivernes og ikke de offentlige myndigheders ansvar at tilbyde uddannelse. Deloitte anbefaler, at virksomhederne går forrest i den teknologiske omstilling ved at indføre en læringskultur, og at der fra officiel side investeres i erhvervsuddannelse og livslang læring.

Få mere at vide om den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse for 2019 og Deloittes konklusioner på Deloitte Insights-webstedet

 

Relevante links:

Deloitte Insights

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresvejleder ​

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn