Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel13. september 2019Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion2 min læsetid

Fra Paris til Dublin: Juliettes historie

Juliette arbejdede i Paris, da hun fik kendskab til Eures. For handelshøjskoleuddannede i Frankrig er 90 % af de relevante job baseret i Paris. Juliette havde lyst til forandring og ville gerne til udlandet, og da hun allerede havde udført frivilligt arbejde i udlandet, besluttede hun, at det rette øjeblik var kommet til at søge job i udlandet.

From Paris to Dublin: Juliette’s story
Shutterstock

Juliette tilmeldte sig hos Eures Frankrig (Pôle emploi) for at få hjælp til at søge arbejde i udlandet. Sébastien Faure, en medarbejder i Eures Frankrig, anbefalede Juliette at se nærmere på virksomheder i Irland, da de ansætter et stort antal unge fra andre lande. Eures Frankrig hjalp også Juliette med sin jobsøgning ved at opmuntre hende til at fortsætte, når hun mistede håbet, og ved at yde økonomisk støtte til hende til at deltage i jobsamtaler.

Juliette modtog skræddersyet støtte fra Sébastien, der startede i den franske offentlige arbejdsformidling i 2007. "Jeg arbejder for Pôle emplois enhed for international mobilitet og rekruttering og er en af ca. 70 Eures-ansatte i Frankrig," forklarer han. "Vi bistår omkring 7 000 færdiguddannede med mobilitetsprojekter og formidler omkring 6 000 jobtilbud om året fra hele verden. Vores opgave er at støtte færdiguddannede med oplysninger om leve- og arbejdsvilkår og hjælpe dem med deres jobsøgning i Europa og resten af verden. Vi hjælper også europæiske og udenlandske virksomheder med rekruttering og digitale tjenester."

Med Eures' hjælp har Juliette nu fået en fast kontrakt i Dublin ved en cloudbaseret platform for kunderelationsstyring (CRM), som hjælper virksomheder med at interagere med deres kunder. Hun startede i virksomheden i februar 2019 som en del af deres program for færdiguddannede inden for salg. Arbejdet i udlandet har givet Juliette mulighed for at møde nye mennesker og forbedre sit engelsk. "Ved at blive i Europa kan jeg tit se familie og venner og samtidig få den fulde oplevelse med arbejde i udlandet," forklarer hun.

De største udfordringer for Juliette i forbindelse med at arbejde i et nyt land har været papirarbejdet og det at være væk fra familie og venner, selv om de kun er en kort flyvetur væk. Hun fortæller også, at hun syntes det var svært at vænne sig til vejret. "Men Irland er et utroligt dejligt land med fantastiske mennesker", siger Juliette. "Dublin er en meget dynamisk by med mange internationale mennesker, hvilket er meget spændende."

Hvad er Juliettes bedste råd til andre, der overvejer at flytte til udlandet for at få en tilsvarende oplevelse? "Du skal ikke tøve med at ansøge, og du skal ikke være bange. At være i udlandet er en fantastisk oplevelse, som giver dig mulighed for at udvikle dig og udvide din horisont. Jeg vil helt sikkert anbefale Eures."

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresmedarbejder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Eksterne EURES-nyheder
  • Succeshistorier
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.