Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel17. april 2020Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Hvordan skiller man sig ud i en online jobsamtale

I takt med at flere arbejder hjemmefra, bliver videosamtaler mere udbredt. Det kan virke skræmmende at skulle til en online jobsamtale, især hvis det er dit drømmejob, det gælder. Vi skal nok hjælpe dig. Her er nogle tips til, hvordan du kan gøre et godt indtryk på din fremtidige arbejdsgiver og præsentere dig selv bedst muligt til en online jobsamtale.

How to stand out in an online job interview
Shutterstock

Inden samtalen

Test dit udstyr

Først skal du sammen med arbejdsgiveren finde ud af, hvilket værktøj de anvender. Hvad enten det er Google Hangouts, Microsoft Teams, Skype eller Zoom - så sørg for, at du ved, hvordan softwaren skal bruges, og at den virker sammen med dit udstyr. Det er en god ide at lave et testopkald til en ven eller et familiemedlem for at tjekke din mikrofon og webcam og sikre, at din internetforbindelse giver en god billed- og lydkvalitet.

Husk at spørge arbejdsgiveren om samtalens format. Måske kræves der ikke en videofunktion.

Sørg for at have en plan B

Sørg for en nødplan, hvis du skulle løbe ind i tekniske problemer på dagen for jobsamtalen. Du kan f.eks. have andet afprøvet udstyr klar, eller i forvejen bede arbejdsgiveren om et nummer, du kan ringe til, hvis du får problemer med teknikken.

Vær klar til tiden

Ligesom ved samtaler ansigt til ansigt er det godt at være der ti minutter før den tid, I har aftalt.

Find et godt sted

Vælg et godt sted med naturligt lys, så intervieweren kan se dig klart og tydeligt. Din baggrund er også meget vigtig. Sørg derfor for, at der er ryddet op, og fjern genstande bag dig, som kan distrahere intervieweren.

Undgå noget, der distraherer

Husk at slå meddelelser fra. Hvis du bor sammen med nogen eller har et kæledyr, så sørg for, at de ikke forstyrrer, eller kommer med i billedet.

Vær forberedt

Forbered svar på nogle af de spørgsmål, der er mest almindelige til jobsamtaler. Du kan også have dit CV og din ansøgning liggende ved siden af dig, hvis du skulle få brug for dem. Husk at have en pen og et stykke papir klar, hvis du får brug for at notere noget.

Klæd dig pænt på

Klæd dig på, som om du skulle til en jobsamtale ansigt til ansigt. Det første indtryk er vigtigt, så selvom du sidder og taler i din stue, skal du se professionel ud.

Under samtalen

Lyt opmærksomt

Ved samtaler online kan der nemlig forekomme forsinkelser af lyden, hvilket betyder, at du kan komme til at afbryde intervieweren. Det kan du undgå ved at lytte opmærksomt til det, intervieweren siger, og vente et par sekunder, inden du svarer.

Vær opmærksom på dit kropssprog

Husk at sidde oprejst, smile og engagere dig i samtalen med intervieweren. Øjenkontakt er vigtig, så gør dit bedste for at se intervieweren "i øjnene". Det betyder, at du skal se ind i webkameraet og ikke på skærmen.

Efter samtalen

Skriv en takkemail

Ligesom efter en hver anden jobsamtale skal du følge op med en takkemail til intervieweren. Det viser, at du er hensynsfuld og taknemmelig for den mulighed, du har fået.

Følg op

I store virksomheder kan ansættelsesproceduren tage lang tid, så vær tålmodig. Hermed ikke være sagt, at du ikke skal lade høre fra dig en gang imellem for at vise din interesse for jobbet.

Vi håber, at disse tips har været nyttige, og vi ønsker dig held og lykke med jobsøgningen.

 

Relevante links:

Google Hangouts

Microsoft Teams

Skype

Zoom

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.