Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel16. januar 2024Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Sådan udformer du en overbevisende elevatortale som nyuddannet jobsøgende

En elevatortale er en kort og fængende præsentation af dig, dit produkt eller din idé, som kan fange dit publikums opmærksomhed. En elevatortale bør ikke vare længere end et minut, og den bør fremhæve dine vigtigste styrker. Som nyuddannet jobsøgende kan du bruge en elevatortale til at gøre indtryk på potentielle arbejdsgivere og fremvise din uddannelse, dine færdigheder og dit potentiale på en overbevisende og spændende måde.

Som nyuddannet har du måske ikke så stor erhvervserfaring at trække på, men det betyder ikke, at du ikke kan skille dig ud fra mængden. Ved at skrive og øve en skarp og kortfattet elevatortale kan du altid være klar til at gøre et godt indtryk. Dette er endnu mere udfordrende, hvis du søger job i et andet land, og du bør derfor skrive din tale på engelsk eller på sproget i det land, hvor du søger job.
Her er nogle tips til, hvordan man udformer en perfekt elevatortale som nyuddannet jobsøgende:

  • Begynd med dit navn, din uddannelse og dit karrieremål. For eksempel: "Hej, jeg hedder Lisa, og jeg er nyuddannet inden for grafisk design. Jeg leder efter en mulighed for at bruge min kreativitet og mine færdigheder til at skabe fantastisk visuelt indhold til forskellige medieplatforme."
  • Beskriv den værdi, du kan tilbyde, eller det problem, du kan løse. For eksempel: "Jeg har et skarpt øje for design og er meget optaget af historiefortælling. Jeg kan hjælpe jer med at skabe inspirerende og virkningsfuld grafik, som fanger jeres målgruppes opmærksomhed og formidler jeres budskab."
  • Nævn dine relevante succeser eller færdigheder, der får dig til at skille dig ud. For eksempel: "Jeg har gennemført en lang række freelanceprojekter som f.eks. at designe logoer, flyers og plakater for forskellige kunder. Jeg har også vundet en designkonkurrence og fået positive tilbagemeldinger fra mine undervisere og medstuderende."
  • Afslut med en opfordring til samtalepartneren eller et spørgsmål, der inviterer til yderligere samtale. For eksempel: "Jeg vil meget gerne være en del af et dynamisk og innovativt team, hvor jeg kan lære og udvikle mig som designer. Kan I give mig nogle tips eller forslag?"

Hvis du ikke har relevant erfaring, skal du sørge for at vise din entusiasme og dit engagement over for din arbejdsgiver gennem konkrete eksempler.  Hvis du f.eks. gerne vil arbejde med digital markedsføring, men ikke har gjort det før, kan du nævne din blog, der viser dine digitale færdigheder. Som nyuddannet har du måske ikke så stor erfaring, men du har et stort potentiale. Du kan gøre indtryk på arbejdsgivere ved at vise, at du er ivrig efter at lære og udvikle dig inden for deres branche. Internationale arbejdsgivere kan være villige til at se bort fra manglende erfaring, hvis du demonstrerer dit engagement og din vilje til at lære om andre kulturer. Din elevatortale kan være nyttig i forskellige situationer, f.eks. i forbindelse med jobmesser, jobsamtaler, netværksarrangementer og præsentationer. Skriv en kort og fængende tale, og øv dig på den. På den måde er du forberedt på at præsentere dig selv professionelt til enhver tid.

 

Måske vil du i dit første job som nyuddannet blive tilbudt fjernarbejde. Se vores gode råd til, hvordan du kommer i gang med at arbejde hjemmefra: Fjernarbejde: En vejledning for nye medarbejdere

Læs mere:


Europæiske jobdage

 

Find en Euresvejleder


Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene


Eures' jobdatabase


Eures' tjenester for arbejdsgivere

 

Eures' kalender over arrangementer


Kommende onlinearrangementer


Eures på Facebook


Eures på Twitter


Eures på LinkedIn

 

 

Emner
  • Råd og tips
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Administrative and support service activities
  • Arts, entertainment and recreation
  • Education
  • Information and communication
  • Other service activities

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.