Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel9. januar 2024Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Sådan klarer du en gruppesamtale

Gruppesamtaler er en handy løsning for arbejdsgivere, der gerne vil screene flere ansøgere på én gang for at evaluere deres færdigheder inden for kommunikation, teamwork og lederskab. De kan også være udfordrende og stressende for dig som ansøger, især hvis du havner i en gruppe med ansøgere fra flere lande og med forskellige baggrunde. Ved nogle gruppesamtaler skal ansøgerne arbejde sammen om en opgave eller øvelse, og testen kan foregå på engelsk eller på et sprog, der ikke er dit modersmål. For at hjælpe dig med at navigere i dette vanskelige scenarie og imponere interviewerne får du her nogle tips til, hvordan du forbereder dig og klarer dig godt i en gruppesamtale.

Kend virksomheden og stillingen.

Inden en samtale er det vigtigt, at du undersøger virksomheden og den stilling, du er interesseret i. Så kan du besvare spørgsmålene med selvsikkerhed og entusiasme og vise, at du brænder for sagen. At du har styr på fakta og ved, hvad du går ind til, vil også tage lidt af presset ved at være i en gruppe af mennesker, du ikke kender.

Skil dig ud fra mængden.

I en gruppesamtale er det vigtigt at gøre indtryk. Lad være med blot at gentage, hvad de andre har sagt, eller give generelle svar. Prøv i stedet at showcase dine unikke færdigheder og erfaringer, som er relevante for stillingen. Du kan også bygge videre på de andres svar ved at tilføje dine egne indsigter eller eksempler. På den måde demonstrerer du din evne til at lytte, samarbejde og bidrage til diskussionen.
 

3 x forbered.

Lær alle de ord på engelsk eller på arbejdsgiverens sprog, der beskriver, hvad virksomheden laver, og øv dig før hver gruppesamtale, så du har styr på diskussionen og viser, at du er forberedt. Dette viser arbejdsgiveren, at du er motiveret.

 

Tag føringen.

Én af de færdigheder, som arbejdsgivere er på udkig efter i en gruppesamtale, er lederskab. Hvis du kan se dit snit til at spille ud med et spørgsmål, en mening, en pointe eller en løsning, så hold dig ikke tilbage. Det viser, at du er proaktiv, selvsikker og i stand til at tage ansvar. Men end aldrig med at dominere samtalen eller overskygge de andre. Du bør også respektere dine medansøgeres holdninger og input og lade dem komme til orde. Vis, at du også er en god lytter, og at du er åben for input fra andre.

Vær en holdspiller.

En anden færdighed, som arbejdsgivere sætter pris på i en gruppesamtale, er teamwork. Du skal vise, at du arbejder godt sammen med andre, selv om du ikke kender dem eller er enig med dem. Det gør du ved at gå i dialog med dine medansøgere, tiltale dem ved navn, anerkende deres synspunkter og støtte deres idéer. Du bør også bruge et positivt kropssprog. Nik, smil, og hold øjenkontakten. Ved at være en holdspiller viser du, at du er samarbejdsorienteret, fleksibel og respektfuld.

Gruppesamtaler kan være en fantastisk mulighed for at vise dine færdigheder og lade din personlighed komme til udtryk over for potentielle arbejdsgivere. Ved at følge disse tips er du klar til at løfte udfordringen og skille dig ud fra konkurrenterne. Sørg for at lave din egen research, være dig selv og finde balancen mellem at være leder og holdspiller.

Har du en samtale online? Se, hvordan man skiller sig ud i en online jobsamtale.

 

 

Læs mere:


Europæiske jobdage

 

Find en Euresvejleder


Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene


Eures' jobdatabase


Eures' tjenester for arbejdsgivere

 

Eures' kalender over arrangementer


Kommende onlinearrangementer


Eures på Facebook


Eures på Twitter


Eures på LinkedIn

 

 

Emner
  • Råd og tips
  • Rekrutteringstendenser
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Administrative and support service activities
  • Arts, entertainment and recreation
  • Education
  • Information and communication
  • Other service activities

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.