Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel30. juni 2021Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Fem tip til at starte i et nyt job via fjernarbejde

Under covid-19-pandemien har mange arbejdet hjemmefra. Som følge heraf kan man komme til at varetage en ny stilling uden at møde sine kolleger personligt. Her får du vores fem bedste tip til at starte i et nyt job via fjernarbejde.

Five tips for starting a new job remotely
Unsplash
  1. Optimér din hjemmearbejdsplads

Inden din første dag på jobbet er det en god idé at sørge for, at du har det rigtige udstyr — stol, skrivebord, kamera og evt. mikrofon — og at det er indrettet på en måde, du er godt tilpas med. Mange arbejdspladser kan stille særligt udstyr til rådighed, så sørg for at spørge din nye arbejdsgiver, om det gælder for dig.

Indret din arbejdsstation i et lokale uden for meget støj og for mange visuelle forstyrrelser og med god belysning. Det er også vigtigt, at du har en god internetforbindelse og har installeret de programmer og den software, du skal bruge.

  1. Forbered dig på fjerntiltrædelse

Læs alle relevante tiltrædelsesmaterialer, du får tilsendt, inden din første dag. Prøv om muligt at lære navnene på de personer, du kommer til at arbejde tættest sammen med, og hvad deres funktion er, især i forhold til din egen. Disse oplysninger kan ofte findes på LinkedIn. Du kan også gøre dig bekendt med virksomheden, dens etik og store projekter for bedre at kunne tilpasse dig arbejdskulturen.

  1. Find ud af, hvordan dine kolleger helst vil kommunikere

Forskellige virksomheder og team har forskellige måder at arbejde og fungere på. Fjernarbejde betyder, at det er endnu vigtigere at tage højde for, hvordan dine kolleger helst vil kontaktes. Vil de gerne have lange, detaljerede e-mails, eller foretrækker de et telefonopkald? Hvor ofte ønsker de at blive opdateret om en opgave? Er de til videoopkald, eller vil de hellere kontaktes via chatbeskeder? Dette er alt sammen ting, der sandsynligvis hurtigt bliver klart under tiltrædelsen, og efterhånden som du kommer i gang med arbejdet, men hvis du er i tvivl, så spørg. Det bringer os videre til næste punkt.

  1. Vær din egen talsmand, og tøv ikke med at stille spørgsmål

Når du fjernarbejder har du ikke mulighed for at interagere med folk på kontoret og stille spørgsmål, som du tidligere ville have kunnet. Nu skal du ringe, e-maile eller sende beskeder, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør det, for at sikre, at du bliver ved med at forbedre dig i din rolle og ikke bliver overvældet eller begår unødvendige fejl.

Hvis du ikke allerede har fået tilbud om det, så forsøg at planlægge regelmæssige status-/opdateringsmøder med din chef. Det vil give dig hyppig mulighed for proaktivt at søge feedback, opstille mål for dit fremtidige arbejde og bede om hjælp, hvis du føler dig usikker.

  1. Hav nyttige tip ved hånden

Lav noter til dig selv. Dette kan være i en notesbog, i et dokument i Word eller endda på huskesedler på dit bord. Du kan gøre det, der virker bedst for dig. Noterne skal være lette at komme til og indeholde små påmindelser om vigtige detaljer i dit arbejde (f.eks. kollegers navne og funktioner, store projekter, relevante websteder, e-mailadresser/telefonnumre osv.).

Vi håber, du kan bruge disse tip, og ønsker dig held og lykke i dit nye job.

Læs mere om pandemiens indvirkning på arbejdslivet i vores artikel Sådan kan pandemien påvirke arbejdslivet i 2021.


Relevante links:

Sådan kan pandemien påvirke arbejdslivet i 2021

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.