Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel16. september 2020Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Fem ting at huske på som rejsende i en covid-19-tid

Midt i Europas kamp mod covid-19-pandemien, kan det være svært at vide, om, hvordan, hvornår og hvor du kan rejse. For at lette planlægningen af din næste rejse, har vi opstillet en liste med fem centrale punkter, du bør overveje, inden du rejser.

Five things to consider when travelling during COVID-19 times
Shutterstock

1. Har du haft symptomer på det seneste?

For det første skal du nøje tænke over din egen covid-19-status. Rejs ikke, hvis du eller nogen, du har været i kontakt med, har haft symptomer på covid-19 for nylig. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er de mest almindelige symptomer feber, tør hoste og træthed, og der er også forskellige mindre hyppige symptomer. Alvorlige symptomer omfatter vejrtrækningsbesvær, brystsmerter eller trykken for brystet samt svigtende taleevne og bevægelsestab. Hvis du ikke har haft symptomer, men er særligt udsat for alvorlig sygdom, skal du også overveje, om rejsen er risikoen værd.

2. Hvad er reglerne og restriktionerne i det land, du rejser til?

Hvis du er usikker på de nuværende regler for rejser til et EU-land, kan du med fordel benytte dig af "Re-open EU"-værktøjet, en ny onlineplatform, hvor du kan holde dig opdateret om de seneste rejseråd. Det indeholder information om, hvilke lande der tillader besøgende, hvordan du kan rejse til dem, og hvilke foranstaltninger du kan støde på ved ankomsten. Værktøjet opdateres én gang i døgnet, er tilgængeligt på 24 sprog, og inkluderer et interaktivt kort, der kan hjælpe dig med at planlægge din rejse. Hvis du har specifikke spørgsmål, kan Eurodesk også yde personlig rådgivning. Du kan finde dine nærmeste infopunkter ved hjælp af dette nyttige kort.

3. Hvordan rejser du, og hvad er risiciene?

Flyrejser betyder, at du tilbringer tid i lufthavnsterminalerne, og travle afgange vil bringe dig i tæt kontakt med andre. Bus- og togrejser kan også betyde, at du kommer til at sidde eller stå tæt på andre. Bilrejser giver dig mere kontrol, men er ikke uden risiko, da du er nødt til at stoppe for at tanke op, spise og gå på toilettet. Tænk på fordelene og ulemperne ved hver transportform, og gå efter den sikreste løsning.

4. Har du en rejseforsikring, der dækker covid-19?

Nogle udbydere kan tilbyde rejseforsikring, der dækker udgifter til lægebehandling eller aflysning i forbindelse med covid-19. Denne type dækning er imidlertid ikke gængs — mange forsikringsselskaber tilbyder i øjeblikket ikke sådanne policer — så du bør tjekke, om din forsikring er dækkende. Hvis du ikke allerede er forsikret, skal du se på dine muligheder, inden du rejser. Hav altid dit europæiske sygesikringskort på dig. Du kan få dette fra din nationale sygesikringsudbyder.

5. Hvad skal du gøre, når du vender tilbage?

I betragtning af den hurtigt skiftende situation skal du løbende holde dig underrettet om de seneste retningslinjer fra myndighederne. Mange lande kræver nu også, at du udfylder en formular ved ankomsten. Afhængigt af hvilket land du vender tilbage fra, kan du få besked på at selvisolere og undgå kontakt med andre. Vær forberedt på, at du ikke kan nå rettidigt tilbage til arbejdet. Spørg din arbejdsgiver, om du kan telearbejde eller tage ferie, hvis det bliver nødvendigt.

Vi håber, at disse tip vil hjælpe dig med at rejse sikkert under covid-19. Hvis du har brug for mere information, kan du finde en liste over nyttige links på Eurodesks britiske plan and prepare-side.

Hvis du flytter til et andet EU-land, kan du finde praktisk information på Dit Europa, herunder om alle formaliteter forbundet med at bosætte sig i et andet EU-land.

I samarbejde med Eures, den europæiske portal for jobmobilitet.

 

Relevante links:

Verdenssundhedsorganisationen — Coronavirus

Re-open EU

Eurodesk

Eurodesk — kort

Det europæiske sygesikringskort

Eurodesk — plan and prepare

Dit Europa

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • EU-værktøjskasse til mobilitet
  • Råd og tips
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.