Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel26. april 2024Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Har du en jobsamtale online? Sådan opnår du det bedste resultat

Er du blevet inviteret til en jobsamtale online? Generelt er det de samme retningslinjer, der gælder for forberedelse til fysiske jobsamtaler og onlinejobsamtaler, men der er et par ting, du skal være særligt opmærksom på i det sidste tilfælde.

Do you have a virtual job interview? Here’s how to ace it
Photo credit: Adobe

I dag er jobsamtaler online almindelig praksis blandt rekrutteringsfirmaer, selv i tilfælde, hvor det ville være let for en jobsøgende at møde op personligt. Jobsamtaler online er praktiske for alle: Der er ingen rejseomkostninger involveret, ingen pendlertid at tage højde for og ingen særlig logistik at tænke på. Men der er også udfordringer forbundet med onlinesamtaler. Det gælder især, hvis du gerne vil gøre et godt førstehåndsindtryk på en potentiel arbejdsgiver og ende med at lande jobbet.

Ud over de åbenlyse udfordringer med onlinekommunikation (f.eks. tekniske fejl) er der også nogle mere komplekse. Det er svært at "læse" mennesker via en skærm, og man kan ikke få en god "føling" af stemningen og kulturen i virksomheden uden at besøge stedet og møde medarbejdere. Derudover har onlinerekruttering øget konkurrencen betydeligt ved at fjerne den hindring at skulle møde frem personligt.

Hvad kan du gøre for, at onlinejobsamtalen forløber smidigt og bliver vellykket? Læs videre og få nogle nyttige tips.

Det grundlæggende er stadig det samme

Selvom jobsamtalen foregår online, bør måden, du forbereder dig på, være den samme som inden en fysisk jobsamtale. Lav research på virksomheden og den stilling, du søger, og brug noget tid på at forberede dine svar på standardspørgsmål ved jobsamtaler. Overvej også at lave en liste over spørgsmål, som du kan stille ansætteren. Det vil vise, at du er oprigtigt interesseret i stillingen.

Afprøv dine værktøjer

Der er ikke noget værre end at være virkelig godt forberedt og så stå over for en uforudset teknisk fejl. For at undgå dette skal du kontrollere din internethastighed og -forbindelse og sørge for, at dit kamera og din mikrofon virker. Sørg også for, at du er fortrolig med den platform, du kommer til at bruge ved jobsamtalen. Lave et prøveopkald med en ven eller et familiemedlem for at afprøve det hele.

Gør dit rum klar

Din samtalepartner vil ikke kunne se hele det rum, du sidder i, men det er altid en god idé, at der er ryddeligt, da det giver færre distraktioner og hjælper dig med at koncentrere dig om samtalen. Brug en enkel baggrund – virkelig eller virtuel – og juster belysningen, så lyset falder på dig forfra (ikke bagfra), så du ses tydeligt. Det siger sig selv, men afbrydelser bør holdes på et minimum. Vælg et stille rum, sæt din telefon på lydløs, og giv andre i nærheden besked om, at de ikke må forstyrre dig.

Klæd dig pænt på

Du er måske fristet til blot at tage noget præsentabelt på og få det overstået, men forskning viser, at tøjvalget påvirker vores selvtillid, adfærd og endda kognitive præstationer. Disse valg kan derfor have stor indflydelse på, hvordan vi opfattes af andre. Så tag dig god tid til påklædningen, akkurat som hvis du skulle ind på arbejde i virksomheden. Træd ind i den jobrolle, du søger, ved omhyggeligt at vælge din påklædning, og du er allerede et skridt tættere på dit mål.

Vil du have fuldstændig styr på det professionelle game, når du arbejder hjemmefra? Læs vores artikel Sådan holder du en professionel tone i beskeder og videoopkald.

 

Relevante links:

Sådan klarer du en gruppesamtale

5 tips til at klare din jobsamtale

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på X

Eures på LinkedIn

Eures på Instagram

 

Emner
  • Råd og tips
  • Rekrutteringstendenser
Relaterede sektion(er)
  • Råd og tips
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.