Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel15. marts 2024Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Skiftende jobtendenser: hvordan omstillingen til en grøn digital økonomi vil påvirke beskæftigelsen i Europa

Europa har brug for en kompetencerevolution nu, hvor vi bevæger os mod nettonul, støttet af digitale teknologier.

Changing job trends
Photo credit: Adobe Stock

Beskæftigelsen i Europa ventes at ændre sig hurtigt i de kommende år, da EU sigter mod at reducere CO2-emissionerne i en fart og samtidig gå over til en "digitalt først"-økonomi. EU's mål er, at CO2-emissionerne i 2030 skal være 55 % lavere end niveauet i 1990. Hvis det lykkes, vil Europa blive det første klimaneutrale kontinent, har Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyenhttps://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/STATEMENT_22_5523udtalt – hvor der vil være efterspørgsel efter nye højt kvalificerede arbejdstagere i nye grønne industrier, mens arbejdsstyrken vil blive mindre i sektorer som olie, gas og landbrug.

Samtidig finder der en tredje omstilling sted – en demografisk. En aldrende arbejdsstyrke bliver ikke længere udskiftet i samme tempo af yngre arbejdere, da disse i dag bruger flere år på uddannelse, hedder det ifølge rapporten fra 2023, Skills in Transition: the way to 2035, fra Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse). Det er derfor vigtigt at få flere arbejdere med et mellemhøjt uddannelsesniveau, især kvinder, ind og besætte ledige stillinger.

"Europa har nået et vendepunkt," skriver Jürgen Siebel, administrerende direktør for Cedefop, og Antonio Ranieri, leder af afdelingen for erhvervsuddannelse (VET) og færdigheder, i rapporten "Skills in Transition". "Den aktuelle klimakrise, den digitale revolution, de geopolitiske spændinger og leveomkostningskriser udfordrer fundamentalt den økonomiske og sociale struktur i lande, økonomiske sektorer og samfund." "Det bliver sværere at forudse, hvilke forandringer der ligger forude", tilføjer de, "men det bliver mere og mere tydeligt, at de valg, vi træffer med hensyn til politikgennemførelse i dette årti, vil være afgørende for, hvordan fremtiden kommer til at se ud."

Siebel og Ranieri forudser mangel på arbejdskraft og færdigheder, især i sektorer som bygge- og anlæg, pleje og IT – samt mangel på kvalitetsjob, der tilbyder både anstændige arbejdsforhold og muligheder for at bruge færdigheder. Men indtil videre, siger de, gøres der ikke særlig brug af omskoling på trods af dets "enorme potentiale".

Omstilling til en grøn økonomi

Det forventes, at de digitale og grønne jobstrategier vil betyde vækst for industrier som bl.a. vedvarende energi og fremstilling – da produktionen af produkter som halvledere, sjældne jordmetaller og medicinske forsyninger rykker tættere på brugsstedet, antyder rapporten "Skills in Transition".

Det vil være vigtigt med uddannelse for at hjælpe arbejdstagere i sektorer og regioner, som er i tilbagegang, hedder det i rapporten, for at forbedre deres færdigheder til den grønne omstilling. Højt kvalificerede arbejdstagere såsom F&U-forskere, der opfinder grønne løsninger, får brug for støtte fra teknikere, der implementerer løsningerne.

Digitale færdigheder

En mere bæredygtig økonomi vil være understøttet af højteknologiske job. Cedefop forventer en kraftig vækst i antallet af IKT-fagfolk frem til 2035, men samtidig også, at en del af den digitale beskæftigelse vil falde, efterhånden som der indføres mere automatisering. Rekruttering forventes at blive en udfordring, både fordi det er svært at opkvalificere dem, som sidder i stillinger på mellemhøjt og lavt niveau, som nu skal have flere digitale færdigheder, og fordi der kan være mangel på unge, som har de nødvendige kvalifikationer til de højst kvalificerede job.

Langsigtede løsninger

  • En langsigtet plan, der forener uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker, investerer i digitale færdigheder og STEM-færdigheder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og fremmer erhvervsuddannelser.
  • Engagering og styrkelse af lokale og nationale arbejdsgivere og politiske beslutningstagere i forbindelse med den digitale og grønne omstilling.
  • Forudsigelse af fremtidige kvalifikationsbehov og forståelse af den eksisterende mangel på færdigheder.

Læs mere om beskæftigelsestendensen i EU i rapporten Skills in Transition: the way to 2035 fra Cedefop.

 

Relevante links:

Skills in Transition: the way to 2035

Den europæiske grønne pagt

Kommissionens industriplan for den grønne pagt

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på X

Eures på LinkedIn

Eures på Instagram

 

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Professional, scientific and technical activities
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.