Vi blev i første omgang opmærksom på Giorgios historie, da hans italienske Euresvejleder, Stefania Garofalo, delte et videointerview (på italiensk), som de havde optaget sammen, da Stefania besøgte Nederlandene i 2018. I videoen gør Giorgio sig nogle tanker om den hurtige proces, der fik ham til at flytte nogle år tidligere.
"Min flyrejse var om aftenen, og næste morgen sad jeg på kontoret!"
Giorgio havde travlt med høsten på sit onkels vingård, da han modtog telefonopkaldet om et job i Nederlandene. Derfra gik det hele meget stærkt - inden for 20 dage steg Giorgio på et fly. "Min flyrejse var om aftenen, og næste dag kl. 9 sad jeg på kontoret!" beretter han i videoen.
Med støtte fra Stefania havde Giorgio fundet et job hos Aqua Vision BV, en hydrografisk konsulentvirksomhed med base i Utrecht, efter at have søgt en ledig stilling, der var opslået af en af Stefanias nederlandske kolleger.
"Giorgio fandt jobtilbuddet på Euresportalen," forklarer Stefania i videoen. Derfra var processen meget let: "Det, han læste, overbeviste ham, og han besluttede derfor at søge. Virksomheden valgte ham som deres kandidat og ringede til ham."
Da de snakker om livet og arbejdet, siger Giorgio, at han føler sig godt tilpas i Nederlandene, selv om han som vaskeægte italiener, må erkende, at det nederlandske vejr ikke er en af fordelene. Stefania joker også med, at han klart har øvet sine sprogkundskaber på arbejdspladsen - så meget, at han konstant slår over fra italiensk til engelsk under deres samtale.
"Det får dig til at vokse"
Efter at Stefania havde delt videoen, kontaktede vi Giorgio for at få mere at vide om hans baggrund og blive opdateret om de seneste to år efter videoens optagelse.
Nu i en alder af 31 bor Giorgio stadig i Nederlandene, selv om han for nylig påbegyndte et nyt job som elektronikingeniør på institut for hav- og atmosfæreforskning ved universitetet i Utrecht. Giorgio tænker tilbage på sin flytning for nu over fem år siden og siger, at "beslutningen om at rejse væk var den bedste, jeg kunne have truffet".
Selv om Giorgio allerede kendte Nederlandene godt - han havde deltaget i en kulturel udveksling, da han var 19, og havde været på besøg mange gange - var det et stort skridt at rejse væk.
Han voksede op i en landsby i Treviso-provinsen i det nordlige Italien, hvor hans familie ejer en lille bedrift med en vingård. Selv om han havde studeret til elektronikingeniør på universitetet i Udine, var hans eneste erhvervserfaring inden flytningen til Nederlandene arbejdet på slægtsgården. "Under min opvækst kom jeg til at sande betydningen af hårdt arbejde på landet," siger han.
"Ved at være væk fra din familie og komfortzone, alene i et andet land, får du bedre mulighed for at opdage sider af dig selv, som du måske ikke anede, du havde," siger Giorgio. "Det får dig til at vokse. Det giver dig et nyt perspektiv. Hvis jeg sammenligner mig selv nu med den person, jeg var, kan jeg se, at jeg har ændret mig meget."
Selv om Giorgio har et ønske om på et tidspunkt at flytte tilbage til Italien og ud på landet, siger han, at han lige nu er meget tilfreds og har fokus på at høste værdifuld erfaring. "Lige nu er det mine planer at blive her i Nederlandene for at vokse, lære og opbygge en masse viden i forskellige sektorer - så meget, jeg kan."
Relevante links:
Videointerview (på italiensk)
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 2. oktober 2020
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Succeshistorier
- Ungdom
- Relaterede sektion(er)
- Sektor
- Accomodation and food service activities
- Activities of extraterritorial organisations and bodies
- Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
- Administrative and support service activities
- Agriculture, forestry and fishing
- Arts, entertainment and recreation
- Construction
- Education
- Electricity, gas, steam and air conditioning supply
- Financial and insurance activities
- Human health and social work activities
- Information and communication
- Manufacturing
- Mining and quarrying
- Other service activities
- Professional, scientific and technical activities
- Public administration and defence; compulsory social security
- Real estate activities
- Transportation and storage
- Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
- Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles