Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel7. november 2017Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

5 tips til den nye lærling eller praktikant

Du har modtaget brev (eller e-mail) om, at du er antaget. Du ved, hvornår du skal starte og hvor. Du har undersøgt din nye arbejdsplads online for at orientere dig. Hvad så nu? Tiden er inde til at finde ud af, hvordan du gør din læreplads eller dit praktikophold til en bragende succes!

5 tips for a new apprentice or trainee

Gør et godt førstehåndsindtryk

Det er det mest basale råd, men det gør det bestemt ikke mindre vigtigt. Førstehåndsindtrykket gives med det samme, og det tager tid at ændre på det, så sørg for at gøre det godt.

Tænk over, hvad du har på – er det passende til arbejdspladsen? Individualitet er fantastisk i ens privatliv, men det er måske ikke det, dine kolleger og ledelsen er på udkig efter. Tænk over din morgenrutine – har du tid nok til at gøre det, du skal? Intet er mere tegn på ligegyldighed end at komme for sent på arbejde. Hvis du husker ting som disse, er du med til at få din læreplads eller dit praktikophold godt fra start.

Lær af andre

Du får måske tildelt en vejleder eller en leder til at hjælpe dig gennem lærepladsen eller praktikopholdet. Du bliver måske en del af et team, der deler denne rolle imellem sig. Uanset hvad er dine kolleger guld værd, når det handler om at lære, ikke blot hvordan du griber arbejdet an, men også hvordan du gebærder dig på arbejdspladsen. Gør som dem, så går det ikke galt.

Planlæg din tid effektivt

Din læreplads eller praktikplads indebærer muligvis studier ud over arbejde. Hvis det er tilfældet, skal du sørge for at finde en god balance mellem de to. Fokuser ikke mere på den ene end den anden – begge er lige vigtige og spiller en rolle for din fremtid. Det kan være en god idé at have en dagbog eller kalender ved hånden (enten på mobilen eller i fysisk form), som du kan bruge til at planlægge og holde styr på tiden. Arbejdspladsen bør kunne hjælpe dig med alt dette, så sørg for at have dem med på sidelinjen.

Vis din entusiasme

Uanset hvilken virksomhed du er startet i, er det vigtigt at vise en positiv attitude og et ønske om at blive inddraget i det, der kommer dig til del – uanset om det indgår i din jobbeskrivelse eller ej. Det vil ikke blot imponere dine kolleger, men kan også føre til, at du bliver inddraget i mere spændende projekter fremover. Så smil, også selv om du er nervøs, og vær ikke bange for at dele dine tanker og idéer, når tiden er inde. At være en del af et team handler om samarbejde, og din mening er lige så meget værd om alle andres!

Find et tempo, der passer dig

Vi arbejder alle med forskellig hastighed, og så længe arbejdet afsluttes med en høj standard og fristerne er overholdt, er det i orden – vi har alle vores egen måde at gribe tingene an på. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der fungerer for dig, så du ikke føler dig presset til at styrte af sted eller påtage dig for meget. Din vejleder, leder eller dine kolleger kan hjælpe dig med at fastlægge din arbejdsstil og sikre, at den passer med virksomhedens behov. Og hvis du på noget tidspunkt føler, det bliver for meget, så tal med dem om det – det er trods alt derfor, de er der!

Det var det – vores bedste tips til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan tingene skal gribes an i en ny læreplads eller praktikplads. Vi har set på apps, der kan hjælpe dig med opnå maksimal effektivitet på arbejdet, så læs disse artiklerog vær 100 % forberedt til dit nye eventyr. Held og lykke!

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop’pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Eures på Google+

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
  • Råd og tips
  • Uddannelse

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.