Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel25. oktober 2018Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

"Dit første Euresjob" hjælper unge portugisiske farmaceuter med at få arbejde i Skandinavien

Medicinalindustrien i Sverige blev forvandlet i 2009, da den blev åbnet for den private sektor ved en regulering af det statsmonopoliserede marked.

Your first EURES job helps young Portuguese pharmacists to find work in Scandinavia
Andreia Carona

Markedet eksploderede, og den deraf følgende mangel på kvalificerede farmaceuter gjorde det svært for arbejdsgiverne at rekruttere fra Sverige på baggrund af den aldrende befolkning.

I Portugal var der derimod – og er stadig – overskud af farmaceuter og ikke tilstrækkeligt med arbejdspladser, hovedsagelig som følge af eftervirkningerne af finanskrisen. LloydsApotek i Sverige øjnede en mulighed for gensidige fordele og gik i følgeskab med sin norske partner Vitusapotek sammen med Eures Portugal om at rekruttere farmaceuter gennem programmet Dit første Euresjob (YfEj).

LloydsApoteks personale i Sverige arbejder i partnerskab med deres kolleger i Norge, som har tilsvarende ansættelsesbehov. Ifølge Mia Makower, der arbejder som HR-forretningspartner hos LloydsApotek i Sverige og er ansvarlig for international rekruttering, bliver hele rekrutteringsprocessen også støttet af Euresmedarbejdere i alle tre lande.

"Alt gøres sammen med Eureskolleger," forklarer Mia. "De er partnere gennem hele processen."

"De to Euresvejledere i Sverige og Norge arbejder tæt sammen i denne proces og er også i tæt samarbejde med Euresvejlederne i Portugal."

Eures medvirker ved at informere jobsøgende i Portugal om jobmuligheder hos LloydsApotek og Vitusapotek, indsamle CV'er fra interesserede kandidater og sætte dem i kontakt med Mia og hendes kolleger. En af de mange farmaceuter, LloydsApotek har rekrutteret fra Portugal, er 27-årige Andreia Carona, der begyndte at arbejde for virksomheden i foråret 2016.

"Eventyret begyndte i september 2015, da jeg så jobtilbuddet på Euresportalen," husker Andreia. "Virksomheden tog til Portugal for at tale om jobbet, og det var Euresvejlederne, der fortalte os om YfEj-programmet."

Hendes motivation til at flytte til udlandet for at arbejde var klar: "Jeg havde et job i Portugal, men mulighederne og lønnen svarede ikke til det, jeg forventede efter fem år på universitetet og med min erfaring. Jeg har altid tænkt på at arbejde i udlandet, og derfor søgte jeg det her job."

Andreia fik økonomisk støtte fra YfEj til at komme til samtale i Porto og til at få sin akademiske kvalifikationer anerkendt i udlandet. LloydsApotek arrangerede desuden et svenskkursus for Andreia, som hun tog i Portugal, inden hun flyttede, da man skal kunne dokumentere et godt niveau af svensk at få autorisation som farmaceut. Andreia taler og skriver svensk hver dag på arbejdet.

Andreia roser den støtte, hun har fået fra både YfEj og sin arbejdsgiver, til skyerne. "Hjælpen fra Euresvejlederen var afgørende for hele forløbet, og det er perfekt at have nogen at ringe til, hvis man har spørgsmål," siger hun. "Virksomheden gør også en stor indsats, og den støtter os med det hele."

Mia er lige så positiv i sin opfattelse af YfEj-programmet og virksomhedens samarbejde med Eures. Hun føler, at det er vigtigt, at folk får al den støtte, de har brug for, når de flytter til et andet land, både på arbejdspladsen og udenfor. "Det er mennesker vi flytter – ikke numre," siger hun. "Hvis man flytter en person fra ét land til et andet, skal der være støtte på begge sider, og det er her, Eures kommer ind i billedet."

"Den største fordel er, at vi har nogen dér [i Portugal], der taler sproget, nogen der er bevidst om deres frygt og deres bekymringer, og som de kan tale personligt med. Når så de kommer hertil [til Sverige] har de foruden mig også en vejleder fra Eures, der hjælper dem med alt, hvad de får brug for."

Eures er ved at blive populær hos arbejdsgivere i Sverige, og det er ikke kun virksomheder i medicinalindustrien, der har brug for støtte: "Vi har brug for tandlæger, tandplejere, sygeplejersker, kirurger, læger, kokke, alle slags erhverv," siger Mia.

Takket være det vellykkede samarbejde med Eures har LloydsApotek nu rekrutteret farmaceuter fra Portugal i flere år, og nogle af dem er siden blevet ledere – og der kommer seks nye portugisiske ansatte senere i år. Mia håber, at også Andreia bliver i lang tid og bliver leder.

Det kan selvfølgelig være svært at forlade familie og venner for at flytte til udlandet, og det er ikke altid nemt at langtidsplanlægge i et nyt land. Andreias oplevelse er blevet bedre ved, at hendes kæreste Pedro flyttede op til hende i Sverige i sommeren 2017, efter at det var lykkedes for ham at få arbejde som solenergiingeniør. Pedro fik også hjælp fra YfEj med sin ansøgning og fik økonomisk støtte ved ankomsten til landet.

Andreia siger, at hun vil anbefale sine erfaringer med YfEj til andre unge europæere: "Selv synes jeg, at programmet er rigtig godt for dem, der gerne vil prøve noget nyt, med støtte og seriøse virksomheder."

Dit første Euresjob er en EU-ordning for jobmobilitet. For at få mere at vide om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder i hele EU eller finde medarbejdere med de færdigheder, du har brug for, kan du kontakte en af ordningens arbejdsformidlinger eller henvende dig til din lokale Euresvejleder via Euresportalen.

 

Relevante links:

Reuters – Sverige behøver flere indvandrere til at opveje aldrende befolkning

Dit første Euresjob

Euresportalen

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop’pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
Eksterne EURES-nyhederSucceshistorierUngdom
Relaterede sektion(er)
Leve- og arbejdsvilkår
Sektor
Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.