Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel30. november 2022Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Hvad gør EU for at støtte personer med handicap?

Den 3. december markeres den internationale dag for personer med handicap overalt i verden. Få alt at vide om, hvad EU gør for at sikre, at personer med handicap i Europa har lige adgang til skoler, beskæftigelse, infrastrukturer, produkter og tjenesteydelser.

What the EU does to support persons with disabilities

Selv om der er omkring 87 millioner personer med handicap i EU, kan de ofte være genstand for uretfærdig behandling eller forskelsbehandling. Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet – kun 50 %. Adgangen til uddannelse blandt personer med handicap er også lav. Mindre end 30 % har en videregående uddannelse. Desuden er over en fjerdedel af personer med handicap truet af fattigdom eller social udstødelse.

EU arbejder hårdt på at tackle disse udfordringer ved hjælp af forskellige foranstaltninger. Alle EU's medlemsstater er med deres forankring i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU's charter om grundlæggende rettigheder dybt engageret i at forbedre tilværelsen for personer med handicap.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

I henhold til princip 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder har personer med handicap ret til en indkomststøtte, der sikrer et værdigt liv, tjenesteydelser, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, og et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov.

Få mere at vide om den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Strategien for rettigheder for personer med handicap for 2021-2030

I marts 2021 fremlagde Europa-Kommissionen også den ambitiøse strategi for rettigheder for personer med handicap for 2021-2030. Strategien har til formål at sikre, at personer med handicap deltager fuldt ud i samfundet på lige fod med andre i og uden for EU. Strategiens indhold var baseret på De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som er blevet undertegnet af alle medlemsstater.

Få mere at vide om strategien for rettigheder for personer med handicap for 2021-2030.

Den europæiske retsakt om tilgængelighed

Den europæiske retsakt om tilgængelighed bidrager til strategien og sikrer, at alle har adgang til en række dagligdags produkter og tjenesteydelser. Som en del af denne retsakt har virksomhederne nu indtil 2025 til at bringe deres tjenesteydelser og produkter i overensstemmelse med EU's fælles tilgængelighedskrav.

Få mere at vide om den europæiske retsakt om tilgængelighed.

Finansiering

EU yder årlige tilskud til flere europæiske handicaporganisationer og NGO'er. Tilskuddene har til formål at opbygge organisationernes kapacitet og gøre det lettere for dem at deltage i processer på EU-plan (såsom at komme til orde i spørgsmål omkring udarbejdelsen af EU-love og -politikker).

Få mere at vide om programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier.

Vælg Eures

Hvis du har problemer med at finde et job eller ønsker at skifte job, kan du altid kontakte en Euresvejleder i dit land. På Euresportalen er du måske kun få klik væk fra en ny karriere – der er mere end 3,9 millioner ledige stillinger.

Besøg denne side for at læse mere om, hvordan EU støtter personer med handicap.

 

Relevante links:

Strategien for rettigheder for personer med handicap for 2021-2030

EU's charter om grundlæggende rettigheder

Euresvejleder i dit land

Den europæiske retsakt om tilgængelighed

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Få mere at vide om programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier

Personer med handicap

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over arrangementer

Kommende onlinearrangementer

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.