Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel16. juni 2020Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Tip til at tilpasse din jobsøgning til tiden efter covid-19

Covid-19-krisen har medført store ændringer i vores liv. Ændringer i måden, vi arbejder, motionerer, spiser, rejser, og handler på - selv hvordan vi socialiserer med hinanden (f.eks. via Zoom-møder).

Tips for adapting your job search post COVID-19
Shutterstock

Det gælder også inden for jobsøgning. I og med at der så småt genåbnes flere steder, og vi ser frem til perioden efter covid-19, gives der her seks korte tip til, hvordan du kan tilpasse din jobsøgning til den ændrede arbejdsverden.

Være åben over for forskellige typer job

Selv om covid-19-krisen har gjort, at mange virksomheder slet ikke ansætter, har den også direkte bevirket, at andre (f.eks. online detailhandel, kurer- og posttjenester, supermarkeder og apoteker) har behov for mere hjælp for at imødekomme den større efterspørgsel. Hvis du er åben med hensyn til, hvilke job du er interesseret i, er det langt mere sandsynligt, at du finder noget, der passer dig.

Styrk dine onlineprofiler

Da der stadig er regler om fysisk afstand i mange lande, afholdes der i øjeblikket meget få personlige samtaler og netværksarrangementer, og telearbejde vil muligvis også fortsat blive mere udbredt efter covid-19. Derfor er det vigtigt at have en stærk og professionel onlinetilstedeværelse. Opdatering af dine erhvervsmæssige profiler på LinkedIn og andre sociale medier med relevant erhvervserfaring, kompetencer og kvalifikationer vil give rekrutteringsvirksomhederne de bedste muligheder for at matche dig med et job. Husk i den forbindelse at sikre dig, at dine personlige konti er beskyttet af passende databeskyttelsesindstillinger.

Brug en række forskellige websteder og jobannonceringer

Undlad kun at bruge de samme websteder og jobannonceringer i din jobsøgning, især hvis det ikke lykkes. Hvis du bruger flere forskellige kanaler og en bred vifte af sider vil du bedre kunne sikre, at du søger alle de job, der kunne være relevante for dig. På de fleste jobsider kan du søge job efter sted, løn, nøgleord og arbejdstid.

Øv dig i videosamtaler

Med begrænset mulighed for personlig kontakt og flere tilbud om fjernstillinger er der en god chance for, at din jobsøgning vil indebære en videosamtale. Hvis du på forhånd øver dig sammen med et familiemedlem eller en ven, kan du bedre undgå pinlige uheld, som du måske ikke har taget højde for. Virker din mikrofon og dine hovedtelefoner f.eks., og er din laptop fuldt opladet? Er din internetforbindelse stabil og sikker? Er lyden mærkbart forsinket? Husk at klæde dig passende, tale direkte til kameraet, og vælg et stille, velbelyst rum for at gøre så godt et indtryk som muligt.

Lav et video-CV

At uploade en video til dine sociale mediekanaler (navnlig LinkedIn) er en god måde at skille dig ud på og give arbejdsgiverne en idé om din personlighed såvel som dine færdigheder. Overvej, hvilken type spørgsmål du sandsynligvis bliver stillet til samtalen, og lav en kort video, hvor du besvarer nogle af dem. Her gælder de samme regler som for videosamtaler: klæd dig passende, tal direkte til kameraet, og vælg et stille, velbelyst rum.

Styrk dine kompetencer

Der findes mange kurser, certificeringer og kvalifikationer online, og selvisolation kunne være den perfekte lejlighed til det. Måske har du bemærket et bestemt kvalifikationskrav i en række jobannoncer, som det kunne være gavnligt for dig at have? Hvis du behandler din jobsøgning som en fuldtidsstilling og arbejder for aktivt at udvikle dine faglige færdigheder vil processen sandsynligvis gå hurtigere, og det vil vise arbejdsgiverne, at du er engageret og motiveret.

Vi håber, at disse tip vil hjælpe dig med at indtage jobmarkedet efter covid-19.

I samarbejde med Eures, den europæiske portal for jobmobilitet.

 

Relevante links:

Hvordan skiller man sig ud i en online jobsamtale

Top 6 over platforme for gratis onlinekurser

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
  • Ungdom
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.