Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel6. februar 2018Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion5 min læsetid

Polske jobsøgende finder jobtilfredshed i udlandet

Hvor der er vilje, er der vej. Det er denne grundindstilling, som fik den polske jobsøgende Pawel Frydlewicz til at tage til Tjekkiet for at starte en ny karriere med støtte fra Eures Polen.

Polish jobseeker finds job

I en tidligere artikel fortalte vi om initiativet vedrørende europæisk jobmobilitet for personer over 30 år, der ledes af det lokale Euresteam i regionen Nedre Schlesien i Polen. Siden da har projektet hjulpet 26 jobsøgende med at finde beskæftigelse i Tyskland, Det Forenede Kongerige og Tjekkiet. Vi talte med en af deltagerne, Pawel Frydlewicz, for at få mere at vide om hans personlige erfaring med Eures.

Hvordan fik du kendskab til Euresprojektet?

Da jeg ventede hos min lokale arbejdsformidling inden et møde med en vejleder, kiggede jeg en række jobopslag igennem og fik øje på et jobtilbud i udlandet, som var opslået af Eures. Det lød virkelig interessant for mig. Jeg blev endnu mere interesseret, da jeg fandt nogle brochurer og foldere om, hvordan man kan finde job uden for Polen. Heri kunne man blandt andet læse om arbejdssikkerhed, arbejdsvilkår osv. Jeg ville gerne have mere at vide og tjekkede derfor Euresportalen. Jeg var så heldig, at der på den allerførste side var et banner om et projekt. Det var lige et projekt for mig!

Hvad motiverede dig til at gå i gang med at søge efter en jobmulighed i udlandet?

Det er svært at sige, hvad der dengang motiverede mig til at søge job i udlandet. Der var faktisk mange faktorer, hovedsagelig mine nedslående, forgæves forsøg på at finde et job i Polen. Jeg ønskede at finde et job, hvor mine erfaringer og kvalifikationer ville blive værdsat, og som ville give et rimeligt pensionsbidrag og en sundhedsforsikring.

Hvad er dit nye job?

I over ni måneder har jeg arbejdet i Tjekkiet for Skoda Auto, et job, som jeg fik igennem arbejdsformidlingen. Jeg har en etårig kontrakt med automatisk forlængelse med endnu et år. Siden begyndelsen har jeg arbejdet i logistikafdelingen, og jeg er virkelig tilfreds med dette job.

Hvad var dit tidligere job i Polen?

Jeg arbejdede inden for kvalitetskontrol. Et meget intensivt job, syv dage om ugen, tre skift, konstant læring, erhvervelse af en masse ny viden og nye færdigheder. Dette var sådan indtil en dag, hvor virksomhedens ejere solgte virksomheden og afskedigede hovedparten af medarbejderne. For mig viste det sig at være noget positivt, selv om jeg ikke var klar over det dengang. På det tidspunkt var det meget svært at miste et job, at være nødt til at indlede en ny livsfase og begynde at lede efter et job.

Kan du fortælle noget om, hvordan syntes om hele Euresprocessen, og hvordan du blev hjulpet?

I begyndelsen følte jeg ikke, at jeg ville kunne arbejde i udlandet alene. Idéen om det skræmte mig. Helt simple aktiviteter forekom meget overvældende. Hvordan kunne jeg finde det rigtige tilbud, oversætte mit cv til et fremmedsprog og gennemføre en jobsamtale på et fremmedsprog? Hvad med afrejsen og alle forberedelser i den forbindelse: boligsøgning, udgifter, der skulle betales indtil den første løn, osv. Jeg forestillede mig, at jeg ville stå alene med alt dette.

Men det var slet ikke tilfældet! Takket være min deltagelse i projektet fik jeg oversat mit cv, deltog i et sprogkursus arrangeret som led i projektet og fik konstant støtte fra projektvejlederne, som stod klar til at hjælpe når som helst, uanset om der var et problem i relation til min arbejdsgiver, arbejde eller bolig. Og bevidstheden om, at man ikke står alene tilbage, er af stor betydning.

Hvilke udfordringer stod du over for i begyndelsen?

Det var noget nyt for mig at arbejde inden for logistik. Forberedelsen af en bestemt batch af dele på hver bænk følger de samme regler, men hver biltype har sine egne karakteristika, som man skal kende. Jeg lærte snart, hvordan man bestiller de nødvendige dele. Jeg arbejdede selvstændigt på arbejdspladsen og havde dermed et stort ansvar for, hvad jeg gjorde, og hvordan jeg gjorde det.

Snart var min første frygt forsvundet, og jobtilfredsheden satte ind. Det var meget nyttigt at have it-færdigheder. Selv sproget var ikke så svært, som det så ud til i begyndelsen. Mange tjekkiske ord er forståelige, men hvis man ikke kender et ord, er engelsk altid nyttigt!

Har du nogen råd til andre, der overvejer et Euresprojekt?

Da jeg søgte job i Polen, kæmpede jeg med vanskeligheder, som var uforståelige for mig. Jeg følte, at jeg på et tidspunkt stod foran en gennemsigtig barriere, som jeg ikke kunne trænge igennem.

Jeg ønskede at arbejde, jeg var villig til at arbejde, jeg havde en masse viden og færdigheder, men jeg ønskede ikke at arbejde for en løn, som tilsidesatte den menneskelige værdighed. Det gik op for mig, at min eneste chance var at arbejde i udlandet.

Nu arbejder jeg normalt, lever normalt, kommer endda til Polen hver uge. Alle de vanskeligheder, der dukkede op i begyndelsen – et nyt sprog, nyt arbejde, bopæl i et andet land, folks anderledes mentalitet, det multikulturelle miljø, alt dette kan være skræmmende i begyndelsen, men med tiden bliver det en interessant erfaring.

Der er så meget, man kan lære af andre, hvis man er åben over for nye oplevelser. Det var afgjort værd at kontakte Eures. I dag kan jeg sig JA til Eures!

Pawels historie kan også blive din historie. Hvis du er jobsøgende i 30'erne og bor i regionen Nedre Schlesien, er det regionale Eureskontor klar til at yde dig professionel støtte. Kontakt en Euresvejleder for at kickstarte din erhvervskarriere i udlandet.

 

Relevante links:

Kontakt en Euresvejleder

 

Læs mere:

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

EURES' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Succeshistorier
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.