
EU-UK Trade and Cooperation Agreement (handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige) anerkender rettighederne for EU-borgere, der bor uden for EU, og britiske statsborgere, der bor i EU. I aftalen beskrives også de vedtagne strategier for handel og muligheder. Lovgivningen, der først blev vedtaget i december 2020, omfatter borgernes rettigheder, en finansiel opgørelse mellem Det Forenede Kongerige og EU og en protokol for Irland og Nordirland.
Siden Det Forenede Kongerige først valgte at udtræde af EU i 2016 og officielt forlod EU i 2020, har der fundet mange drøftelser sted for at garantere sikkerhed og tryghed for EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, og beskytte deres livsvalg. De formelle forhandlinger om de fremtidige forbindelser mellem Det Forenede Kongerige og EU blev indledt i marts 2020 og mundede ud i en EU-UK Trade and Cooperation Agreement (handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige).
Retten til at bo, arbejde og studere er beskyttet
Lovgivningen er blevet gennemført fra begyndelsen af i år og skal beskytte rettighederne for over 3 mio. EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, og over 1 mio. britiske statsborgere i EU-landene.
Den har til formål at sikre, at borgerne stadig kan bo, arbejde og studere både i og uden for EU. Den omfatter også aspekter, der vedrører grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen, sundheds- og sikkerhedsstandarder og rimelige arbejdsvilkår.
Aftalen sikrer, at EU-borgere, der var bosiddende i Det Forenede Kongerige inden den 1. januar 2021, kan blive boende, forudsat at de har søgt om at blive omfattet af ordningen for opholdsret for unionsborgere inden den 30. juni 2021. De, der fortsætter med at arbejde i Det Forenede Kongerige efter den 1. januar 2021, og som har ansøgt om at blive omfattet af ordningen, behøver ikke at ansøge om et dokument for grænsearbejdere.
Britiske statsborgere med lovligt ophold i EU før den 1. januar 2021, og som derefter fortsat opholder sig i EU, skal muligvis ansøge om en ny opholdsstatus i den medlemsstat, hvor de bor. De har også ret til at ansøge om et dokument for grænsearbejdere i den pågældende medlemsstat.
Koordineringen af de sociale sikringsordninger gælder stadig
EU-borgere med uafbrudt bopæl og arbejde i Det Forenede Kongerige (eller omvendt) inden overgangsperiodens udløb er også omfattet af fuld koordinering af lovgivningen om social sikring. Fremover vil alle EU-regler vedrørende retten til social sikring fortsat gælde i sådanne tilfælde.
Der er også indført delvis koordinering for EU-borgere, der ikke har haft uafbrudt bopæl i Det Forenede Kongerige, men som var omfattet af den britiske socialsikringslovgivning inden overgangsperiodens udløb (eller omvendt). Dette gælder f.eks. regler om ligebehandling, ydelser ved sygdom og familieydelser samt kombinationer af rettigheder og pligter fra forskellige opholdsperioder.
EU og Det Forenede Kongerige har også indgået aftaler med Schweiz og EØS-EFTA-staterne (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) for at beskytte mennesker i situationer med tre parter (f.eks. når en britisk statsborger bor eller arbejder i EU ved overgangsperiodens udløb, men har børn, der bor i en anden EU-medlemsstat).
Yderligere oplysninger om handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige findes på:
https://ec.europa.eu/info/relations-united-kingdom/eu-uk-trade-and-cooperation-agreement_da
Relevante links:
https://ec.europa.eu/info/relations-united-kingdom/eu-uk-trade-and-cooperation-agreement_da
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures ' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 21 Juli 2021
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles