Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel21. juni 2017Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Jobmesser: få mest ud af din tid

Du har fundet en jobmesse, du gerne vil deltage i, og har fuldført registreringsprocessen (hvis det er nødvendigt!) - Hvad er det næste så? Du tror måske, at det er nok blot at indfinde sig på dagen, men for at få mest ud af en jobmesse – og bruge din tid fornuftigt – kan det være en god idé med lidt planlægning på forhånd…

Job fairs: making the most of your time

Find ud af, hvem der kommer

De fleste jobmesser offentliggør deres udstillerliste forud for arrangementet. Hvis du ved, hvilke virksomheder og organisationer der kommer, kan du finde ud af, hvilke personer du gerne vil tale med, og formulere en handlingsplan. Dette er særlig vigtigt, hvis det er et stort arrangement, da det ikke er sandsynligt, at du får tid til at tale med alle. Hvis du laver en rangordning af deltagerne er det lettere at se, hvem du absolut skal møde, og hvem, du godt vil møde, hvis der er tid til det.

Klæd dig på, så du efterlader et godt indtryk

Hvad du har på, synes måske ikke at være så vigtigt, men det spiller en stor rolle for, hvordan du præsenterer dig selv, og det første indtryk tæller. De rekrutteringsansvarlige vil jo formentlig møde hundreder af unge ligesom dig i dagens løb – og du ønsker ikke at blive husket af de forkerte grunde! Tænk over, hvad du har på i forbindelse med en jobsamtale, og du kan ikke gå helt galt i byen.

Lav kopier af dit cv

Du kan kun forvente at få omkring 10 minutter sammen med en potentiel arbejdsgiver, og du skal derfor have noget, du kan give dem. Visitkort er fine, men et cv indeholder mange flere oplysninger om dine kvalifikationer og erfaringer og om, hvad du kan bidrage med i forhold til en virksomhed. Sørg for at have nok kopier med, og at dit cv har en fornuftig længde – ingen potentiel arbejdsgiver ønsker at skulle gennemlæse 10 sider for at finde ud af, hvem du er, og hvad ud kan!

Tænk over, hvad virksomheder eller organisationer ønsker

De efterspørger nye dygtige medarbejdere, som vil tilføre deres virksomhed en vis merværdi. Selv om kvalifikationerne og erfaringerne på dit cv er vigtige, har det også betydning, hvordan du virker som person. Et smil, øjenkontakt, tilkendegivelse af en klar interesse for (og kendskab til) virksomheden og en overbevisende fremtoning vil bidrage til at gøre dig mere attraktiv som potentiel medarbejder.

Tænk over, hvad du ønsker

Hvorfor deltager du rent faktisk i jobmessen? Har du et specifikt job i kikkerten, eller er der en virksomhed, du meget gerne vil arbejde for? Er du interesseret i at finde ud af, hvilke uventede muligheder der måske findes derude? Eller føler du bare, at det at besøge en jobmesse er noget, du bør gøre? Ærlighed omkring din motivation vil være en hjælp til at udnytte din tid, mens du er dér, og måske også – med hensyn til den sidstnævnte grund – inspirere dig til at anlægge en mere effektiv tilgang.

Hvor kan du få mere at vide?

De europæiske jobdage er et godt sted at starte. Disse rekrutteringsmesser via internettet og ved fremmøde samler jobsøgende og virksomheder forskellige steder i Europa nogle gange om måneden (i gennemsnit). Det er let at registrere sig til et arrangement, og det kan gøres via webstedet for de europæiske jobdage.

Hvis man ser uden for Europa, afholder Global Careers Fair en række internationale karrieremesser hvert år. Disse arrangementer afholdes via internettet og er dermed tilgængelige for unge overalt i verden.

Jobmesser går hånd i hånd med netværksarbejde, så sørg for at læse vores ultimate guide to networking for at få de vigtigste tips til, hvordan du kan netværke som en professionel!

 

Relevante links:

Europæiske jobdage

Internationale karrieremesser

Ultimate guide to networking

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop’pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Eures på Google+

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Jobdage/begivenheder
  • Rekrutteringstendenser
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.