Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel12. november 2019Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Sådan håndteres negativ feedback på arbejdspladsen

Det er aldrig let at tage imod kritik på arbejdspladsen, heller ikke selv om den er konstruktiv. Selv om det kan være svært at høre kritik, vil den i sidste ende hjælpe dig med at forbedre dig. Her er vores bedste tips til at håndtere kritik på arbejdspladsen på en positiv måde.

How to handle negative feedback in the workplace
© Shutterstock

Lad ikke dine følelser tage over

Uanset om den kommer fra din chef, en kollega, en kunde eller en anden person, kan det være udfordrende at håndtere negativ feedback. Din første reaktion er sandsynligvis ikke den mest rationelle, navnlig ikke hvis feedbacken er uventet. Det er vigtigt at give dig selv tid til at falde til ro, vurdere situationen og tænke dig om, inden du reagerer. Tag ikke negative bemærkninger på arbejdspladsen personligt; de er blot en kritik af dit arbejde og sjældent en afspejling af dig som person.

Lyt og engagér dig

Selv om du ikke nødvendigvis er enig i deres bemærkninger, er konstruktiv feedback en god måde til at finde ud af, hvordan andre opfatter din indsats på arbejdspladsen, og kan hjælpe dig med bedre at leve op til forventningerne. Det er vigtigt at lytte til det, din chef, kollega eller kunde siger, og at engagere sig med dem på en positiv måde. Giv personen mulighed for at dele sin vurdering af situationen uden at afbryde den pågældende. Når vedkommende er færdig, så gentag, hvad du har forstået. Hvis der er noget, du ikke er sikker på, så bed om yderligere forklaring uden at gå ind i en diskussion eller fremsætte dit synspunkt.

Tag den til dig

Lær, hvordan du dekonstruerer kritik, og beslut, hvad du ønsker at tage med dig. Hvis feedbacken leveres mundtligt, er det en god idé at notere, hvad der blev sagt, hvis du ønsker at vende tilbage til den. Gør dig tanker om, hvad dine næste skridt kunne være, så du undgår at modtage den samme feedback igen i fremtiden. Du ønsker måske f.eks. at lave en liste over punkter, hvor der kan ske forbedringer, så du kan følge dine fremskridt. I forbindelse med mere alvorlige spørgsmål, eller hvis feedbacken er kommet fra din chef, ønsker du måske at få et opfølgningsmøde i stand for at reflektere over, hvordan du har håndteret feedbacken.

Vær imødekommende

Det er højst sandsynligt, at personen har gode hensigter og forsøger at hjælpe dig ved at give feedback. Tak personen for feedbacken – anerkend den indsats, der er gjort, og fortæl, at du sætter pris på vedkommendes ærlighed. Ved at reagere positivt og være modtagelig for konstruktiv feedback, viser du, at du er en professionel og fleksibel medarbejder, og din chef, kollega eller kunde vil sandsynligvis respektere dig mere for dette.

Vær ikke for hård ved dig selv

Det gavner ingenting at blive ved med at bebrejde dig selv for en fejl, du har begået, eller en situation, du kunne have håndteret bedre. Husk, at ingen er perfekt. Selv om det er vigtigt at være bevidst om dine svagheder, må du ikke glemme dine styrker og resultater. Vær stolt af det, du gør godt, og forsøg ikke at dvæle for meget ved dine fejl eller lade dem få en negativ indvirkning på din selvtillid. Når du har givet feedbacken tilstrækkelig opmærksomhed og reflekteret over, hvordan du kunne håndtere situationen anderledes næste gang, er tiden inde til at komme videre.

Vi håber, at disse tips vil hjælpe dig med at håndtere negativ feedback på arbejdspladsen positivt og nå dit fulde professionelle potentiale!

I samarbejde med Eures, den europæiske portal for jobmobilitet.

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresmedarbejder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
  • Ungdom
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.