Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel2. maj 2019Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

Tysk safaripark går sammen med Eures om at ansætte italienske jobsøgende

I februar gik Euresmedarbejdere fra Zentrale Auslands- und Fachvermittlung (ZAV) i Niedersachsen-Bremen, Tyskland, sammen med en af de største safariparker i Europa om to rekrutteringsarrangementer i Italien.

German safari park teams up with EURES to hire Italian jobseekers
TBC

Arbejdsformidler Marianne Perrin og hendes kollega Stephanie Diegel organiserede arrangementer i de italienske byer Ancona og Macerata i samarbejde med Serengeti Park. De fik støtte fra kolleger i Eures Italien, som havde taget kontakt til italienske jobsøgende og inviteret 27 kandidater til arrangementet som led i en forhåndsudvælgelsesproces.

Ved arrangementet stod Euresmedarbejdere fra ZAV for en generel indledning, før der blev afholdt interview med repræsentanter fra parken. Da arrangementerne var forbi, havde 14 kandidater — over halvdelen af de fremmødte — fået job.

En uventet, men oplagt mulighed

Serena var en af de heldige deltagere i arrangementet i Macerata. Hun var færdiguddannet inden for hotel-, restaurations- og turisterhvervet to år forinden, men hun havde altid drømt om at arbejde med dyr. Da hun læste om arrangementet på Facebook, virkede det som en oplagt mulighed for at komme til at arbejde i safaripark.

"Da jeg læste om dette projekt, tænkte jeg med det samme, at det var perfekt for mig. Jeg kunne kombinere min hotel-, restaurations- og turistuddannelse med min lidenskab for dyr," forklarer hun. "Arrangementet var fantastisk," udtaler hun og tilføjer: "Alting blev forklaret fuldt ud, lige fra den generelle indføring i forholdene i Tyskland til de detaljerede oplysninger om lønnen og skatten".

Fælles sprog skaber tillid

En anden deltager, Maria, fik også nys om arrangementet gennem Facebook. Maria fortæller at hun virkelig syntes godt om arrangementet, fordi stemningen ikke var så højtidelig, og alle var interesserede i at finde et job som passede til deres profil.

Marianne fortæller videre, at "arbejdsgiveren var villig til at ansætte kandidater med få eller slet ingen tyskkundskaber, fordi parkens ejere er en italiensk familie, og en del af lederne taler italiensk."

En af dem var med os og holdt en præsentation på italiensk, og det var også hende som gennemførte interviewene med de kandidater, som ikke kunne tysk. Dette var selvsagt en stor fordel og var med til at skabe en tillidsfuld atmosfære.

Marianne mener, at det at flytte til Tyskland er "en enestående mulighed for endelig at komme i arbejde igen, friske op på sit tyske og indhente noget international arbejdserfaring og samtidig åbne døren for nye muligheder uden alt for store personlige omkostninger."

Mange af jobbene i parken er sæsonbetonede, selv om der også muligheder for at blive på længere sigt. Det passer Serena og Maria meget godt, da de begge godt vil se tingene lidt an, før de træffer en varig beslutning.

Støtte fra "Dit første Euresjob"

Både Serena og Maria planlægger at flytte til Tyskland for at begynde på jobbet i april. Forud for flytningen har de deltaget i et intensivkursus i tysk med fuld løn, med støtte fra ordningen Dit første Euresjob.

For Serena kom tilbuddet om at arbejde i Tyskland som en overraskelse, men det var en mulighed, hun ikke kunne takke nej til: For at være ærlig har jeg aldrig tænkt på Tyskland som et land, jeg kunne arbejde og bo i, men jeg kunne ikke forspilde denne chance. Jeg håber, at min historie kan hjælpe andre med at træffe dette valg — for mig har det været en stor gave."

Etter dette vellykkede initiativ planlægger Marianne og hendes kolleger i ZAV at afholde flere lignende arrangementer i Italien sammen med tyske arbejdsgivere inden for hotel-, restaurations- og turistbranchen.

Hold dig orienteret om kommende arrangementer ved at følge ZAV på LinkedIn, registrere dig på Euresportalen, og kontakte Euresmedarbejderne i dit område.

 

Relevante links:

Zentrale Auslands- und Fachvermittlung (ZAV)

Eures på Facebook

Dit første Euresjob

ZAV på LinkedIn

Euresportalen

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@Eures

Find en Euresmedarbejder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
EURES bedste praksisEksterne EURES-nyhederJobdage/begivenhederRekrutteringstendenserSociale medierSucceshistorierUngdom
Sektor
Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.