Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel19. februar 2021Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Fire jobsektorer, som er meget efterspurgte som følge af covid-19-pandemien

Covid-19-pandemien har skabt alvorlige problemer og har i høj grad påvirket arbejdsmarkedet. Mens krisen har haft negative konsekvenser for visse sektorer, har den betydet fremgang for mange andre. Se vores top-4 over jobsektorer, som er meget efterspurgte som følge af pandemien.  

Four job sectors in high demand as a result of the COVID-19 pandemic
EURES

Sundhed

Landene i Europa og rundt omkring i verden har i høj grad været afhængige af sundhedssektoren igennem hele pandemien, og de kan forvente, at den vil vokse i de kommende år. Selvom der altid vil være efterspørgsel efter sundhedsydelser, har pandemien understreget sektorens betydning og har ændret vilkårene for den, hvilket har givet rum for flere job og muligheder.

Ny fokus på sundhedssektoren efter pandemien vil medføre investeringer i både eksisterende og nye job. Det omfatter både læger, farmaceuter, smittesporingseksperter, ledere af virtuelle hospitaler og 3D-printereksperter. I takt med udviklingen af nye vacciner, faciliteter og automatiserede systemer, vil branchen få brug for personer med nye færdigheder.

Videnskab og innovation

Pandemien har rejst en masse videnskabelige spørgsmål, som verden har haft svært ved at besvare, hvilket har skabt efterspørgsel efter videnskabsfolk og forskere. Krisen har også sat mere fokus på videnskab, miljø og innovation. Flere og flere interesserer sig for den videnskabelige udvikling, betydningen af hjemmearbejde for miljøet og udviklingen af nye løsninger.

Der vil blive brug for erhverv som biomedicinske videnskabsmænd, biologer, kemiingeniører og dataanalytikere som følge af pandemien for at besvare disse spørgsmål og bidrage til udviklingen af nye innovative idéer og løsninger i fremtiden.

Informationsteknologi

Pandemien har fremskyndet indførelsen af virtual reality og kunstig intelligens i dagligdagen. Nu hvor møder, klasseværelser og underholdning hurtigt er flyttet til online platforme, er der stor efterspørgsel efter teknik og personer, der kan anvende dem, og det forventes ikke at komme til at ændre sig. Mange arrangementer har fundet sted online under pandemien, fordi det var den eneste mulighed. Det har imidlertid vist sig ikke bare at fungere, men også at være mere tids- og omkostningseffektivt.

Informationsteknologien forventes fortsat at udvikle sig i et hastigt tempo og kommer til at kræve en lang række nye eksperter — fra programudviklere, programmører og teknikere til IT-sikkerheds- og -teknologikonsulenter osv. Branchen er stadig ny, og den kan fortsat vokse.

Digital kommunikation

Kommunikationssektoren forventes at vokse og ændre sig, efterhånden som flere digitale værktøjer bliver indført i sektoren. Pandemien har sat gang i brugen af mange af disse værktøjer, men mange har ikke de nødvendige færdigheder  til at betjene og anvende dem. Covid-19-pandemien har også bevirket en drastisk stigning i antallet af distancemedarbejdere, og digital kommunikation vil derfor få afgørende betydning.

Erhverv som kommunikationsrådgivere, online eventplanlæggere, administratorer af sociale medier og medieplanlæggere forventes at blive efterspurgte i tiden efter covid-19-pandemien.

 Covid-19-pandemien kom uventet og har bevirket, at arbejdsmarkedet har måttet omstille sig og tilpasse sig den nye situation. Den har fremskyndet digitaliseringen og hjemmearbejde og understreget behovet for at udvikle og investere i sundhed, videnskab og innovation, informationsteknologi og digital kommunikation.

Find yderligere oplysninger om beskæftigelsesmuligheder efter pandemien på Tip til at forblive relevant på arbejdsmarkedet efter pandemien.

 

Relevante links:

Tip til at forblive relevant på arbejdsmarkedet efter pandemien

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Forretning/iværksætteri
  • Råd og tips
  • Arbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyheder
  • Nyheder/rapporter/statistik
Sektor
  • Administrative and support service activities
  • Arts, entertainment and recreation
  • Education
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.