
Jobsøgning — især i et andet land — kan være udfordrende. I begyndelsen af marts 2018 besluttede Eures Danmark at hjælpe jobsøgende i landet ved at iværksætte onlinekurset "Make It Work in Denmark’ course".
Dette e-læringskursus, der er beregnet til at give indsigt, viden og tips til jobsøgning i Danmark, er på engelsk og består af følgende fire moduler:
- Jobsøgning i Danmark: Hvordan man finder ledige stillinger, skriver en ansøgning og udarbejder et CV, der imødekommer danske virksomheders behov.
- Kontakt med virksomheder og vellykkede jobsamtaler: Hvordan man bedst kommer i kontakt med virksomheder og præsenterer sig selv ved jobsamtaler.
- Effektiv brug af LinkedIn: Hvordan man optimerer sin LinkedInprofil til at netværke og søge job.
- En introduktion til dansk arbejdspladskultur: Hvordan man begår sig på en dansk arbejdsplads og håndterer uvante situationer.
Disse moduler består af fortællinger fra det virkelige liv fra internationale personer, der har fundet arbejde i Danmark, interaktive øvelser, videoer om forskellige emner, og praktiske opgaver.
Fleksibilitet er et hovedelement i Make It Work in Denmark. At kurset er online gør det til en form for bærbar læring, som kan benyttes på mobile enheder, såsom tablets og smartphones. Alle kan tilmelde sig, og tilmelding sker løbende, så man kan begynde på kurset, når det passer en. Modulerne kan desuden færdiggøres i flere sessioner, og man kan til enhver tid vende tilbage til dem, hvilket gør kurset til en tidløs ressource for jobsøgende.
Over 170 personer fra en række lande er indtil nu begyndt på kurset, og de første reaktioner har været overvældende positive. "Jeg gik gennem modulerne, og jeg må sige, de er virkelig gode," siger Ágnes Kalmár, civilingeniør fra Ungarn. "Der er tonsvis af information og inspiration; jeg vil helt sikkert vende tilbage hertil ofte."
Stacey, en australsk sundhedsarbejder, der bor i Århus, er enig. "Jeg syntes modulerne var meget spændende, interessante og informative. Oplysningerne var relevante og blev præsenteret på en let forståelig måde. Især kunne jeg godt lide den varierede måde, informationen blev givet på; det var med til at fastholde læserens interesse gennem modulerne."
Fremover er det Eures Danmarks mål, at 600 personer tager kurset hvert år. Målet er allerede tæt på at blive nået i 2018 takket være det høje antal tidlige tilmeldinger, som viser, at der er stor entusiasme for de råd, tip og den viden, kurset tilbyder jobsøgende.
Søger du job i Danmark? Vil du vide mere om e-læringskurset Make It Work in Denmark, og hvordan du deltager? For at komme i gang skal du bareoprette en profil på webstedet Work in Denmark.
Relevante links:
Læs mere:
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Eures på Google+
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. april 2018
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- EURES bedste praksisEksterne EURES-nyhederEksterne interessenterRåd og tipsNyheder/rapporter/statistikSociale medierUngdom
- Relaterede sektion(er)
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles