
Øget produktivitet
Det er en generel misforståelse, at jo flere timer du arbejder, jo mere produktiv er du. Selv om det i første omgang kan virke ulogisk, kan en kortere arbejdsuge faktisk resultere i større produktivitet.
Mange undersøgelser har vist, at når medarbejdere arbejder færre dage, er de mere motiverede til at arbejde og er i stand til at fokusere og forvalte deres tid mere effektivt. Et perfekt eksempel herpå er forsøget hos Microsoft Japan fra 2019, som viste en stigning på 40 % i produktiviteten og medarbejdertilfredsheden. De fleste af de virksomheder, der deltager i pilotprogrammet om en firedages arbejdsuge i Det Forenede Kongerige, har anført, at produktiviteten ikke er faldet, og at der i mange tilfælde er sket en betydelig forbedring. Så hvis det er produktiviteten, du bekymrer dig om, kunne en firedages arbejdsuge måske være svaret for dig og dine medarbejdere.
Bedre psykisk sundhed og trivsel
Vi lever i et yderst konkurrencepræget og krævende arbejdsmiljø. Arbejdsgiverne kræver mere og mere af deres medarbejdere, hvilket betyder større arbejdsbyrde og højere forventninger. Kun to fridage er muligvis ikke nok tid for dine medarbejdere til at komme sig. Dette kan føre til udbrændthed og problemer med den psykiske trivsel.
En ekstra fridag giver dine medarbejdere mulighed for at hvile sig og komme helt til hægterne igen. Det betyder, at de vil have mindre sygefravær – en type fravær, der kan forårsage yderligere psykisk stress, da medarbejderne vil føle, at de sakker bagud med arbejdet. Medarbejdere i en pilotundersøgelse i Island rapporterede mindre stress, færre tilfælde af udbrændthed og bedre psykisk og fysisk sundhed. De følte sig også gladere og mere energiske, når de var på arbejde.
Gladere medarbejdere
En kortere arbejdsuge og længere weekend vil give dine medarbejdere mere fritid og forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Dette kan betyde, at medarbejderne bringer mindre pres og stress med sig ind på arbejdspladsen, så du får en mere motiveret og engageret arbejdsstyrke.
Den ekstra fridag giver medarbejderne mulighed for at tilbringe tid sammen med deres venner og familie. Hvis medarbejderne har tid til at gøre ting, de nyder og elsker, kan det øge deres generelle lykke og potentielt bidrage til, at du får mere loyale medarbejdere.
Godt for miljøet
Pandemien har betydet, at fjernarbejde for mange mennesker er blevet normen. Det er imidlertid ikke alle brancher, der er mulighed for fjernarbejde, og i nogle tilfælde kan en firedages arbejdsuge hjælpe medarbejderne med at spare på udgifterne til brændstof og pendling samt forbedre deres CO2-fodaftryk. F.eks. faldt elomkostningerne i Microsoft Japans eksperiment i 2019 med næsten en fjerdedel.
Desuden anslås det i en undersøgelse foretaget af Henley Business School i 2012, at en firedages arbejdsuge ville medføre, at medarbejderne ville køre ca. 900 millioner færre kilometer om ugen. I en tid, hvor mange af os står i en alvorlig leveomkostningskrise, er disse yderligere besparelser ekstra vigtige.
Søger du flere tips til at få glade medarbejdere? Tjek vores artikel Sådan får du en attraktiv arbejdsplads.
Relevante links:
Forsøg hosMicrosoft Japan fra 2019
Pilotprogram om en firedages arbejdsuge
Undersøgelse foretaget af Henley Business School i 2012
Sådan får du en attraktiv arbejdsplads
Læs mere:
Find Euresvejledere
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over arrangementer
Kommende onlinearrangementer
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. november 2022
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteriRåd og tips
- Relaterede sektion(er)
- Råd og tips
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles