
Hvad er ESF?
ESF er en af EU's vigtigste finansieringsinstrumenter inden for beskæftigelsesområdet. Fonden blev oprettet i 1957 som en del af Romtraktaten og har i seks årtier arbejdet for at forbedre jobmulighederne inden for EU, fremme beskæftigelsen og øge mobiliteten.
Hvad er ESF's hovedprioriteter?
Den altoverskyggende prioritet for ESF er at finansiere projekter, der hjælper til at tackle de fire store udfordringer beskæftigelse, social inklusion, uddannelse og offentlige serviceydelser.
De specifikke prioritetsområder omfatter at:
- tilbyde bedre uddannelse til unge
- bygge bro mellem skole og arbejde
- fremme arbejdskraftens tilpasningsevne
- forbedre adgangen til beskæftigelse
- hjælpe unge med at udvikle de kvalifikationer, som jobmarkedet efterspørger
- fremme social inklusion for marginaliserede grupper
- hjælpe dårligt stillede grupper ud af fattigdom gennem arbejde
- forbedre de offentlige serviceydelser.
Hvordan fungerer ESF?
ESF arbejder sammen med nationale og regionale myndigheder i EU-medlemsstaterne og yder støtte til deres ESF-programmer (officielt kendt som operationelle programmer). Denne støtte fordeles derefter via programmerne til projekter inden for deres land eller region. Niveauet for støtten fra ESF afhænger af medlemsstatens relative velstand.
Hvad støtter ESF?
ESF støtter tusinder af projekter i hele Europa, lige fra mindre initiativer, der støtter borgere på lokalt niveau, til nationale ordninger, som er målrettet et bredt udsnit af landets befolkning. Selv om projekterne kan variere med hensyn til omfang, emne og mål, er mennesker altid i centrum for hvert projekt.
Fonden yder også finansiel støtte til Europa-Kommissionens programmer som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantiordningen, som begge hjælper unge med at udvikle deres kvalifikationer, få erfaring og tage de første skridt ind på jobmarkedet.
Hvordan kan du være med?
Hvis du er en organisation, der søger midler til at iværksætte et beskæftigelsesrelateret projekt, skal du blot kontakte ESF-forvaltningsmyndigheden i dit land eller din region for at få flere oplysninger.
Unge, som er interesseret i at deltage i et ESF-finansieret projekt, kan også få yderligere oplysninger ved at kontakte deres ESF-forvaltningsmyndighed eller ved at besøge nationale og regionale ESF-websteder. Din lokale offentlige arbejdsformidling kan også være en god informationskilde.
For nylig så vi nærmere på ungdomsgarantiordningen og på, hvad den kan tilbyde unge, virksomheder og organisationer, så hvorfor ikke få mere at vide om den? I vores Erasmus+-artikel ser vi ligeledes nærmere på et af Europa-Kommissionens vigtigste programmer for uddannelse, kultur, ungdom og sport.
Relevante links:
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
Kontakte ESF-forvaltningsmyndigheden i dit land eller din region
Læs mere:
Find en Euresvejleder
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Eures på Google+
Detaljer
- Publikationsdato
- 12 Juni 2017
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteriRåd og tipsArbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyhederRekrutteringstendenserUngdom
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles