Gå til hovedindholdet
EURES (EURopean Employment Services)
Nyhedsartikel26. juli 2019Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion3 min læsetid

Seks tips til at studere i Europa

Interesseret i et studieophold i Europa? Der er virkelig noget for enhver smag. At rejse til udlandet kan være en skræmmende men utroligt lærerig oplevelse. Her er nogle tips til, hvordan du får mest muligt ud af dine studier i udlandet.

6 tips for studying abroad in Europe
Shutterstock

Sammensæt dine kurser på forhånd

Hvis det er muligt, så få styr på enkelthederne omkring dine kurser og studiepoint, inden du rejser til dit valgte uddannelsessted. Hvis du skal på udvekslingsophold, kan de administrative processer være anderledes end på din egen institution, så det kan tage tid at lære, hvordan tingene fungerer. Hvis du allerede har lagt en plan, før du ankommer, kan du undgå unødvendig stress i de første krævende dage af dit studieophold i udlandet.

Stil spørgsmål

En god måde at forberede dig på i forbindelse med dit studieophold i udlandet er at spørge folk, der har fulgt samme program, om deres erfaringer. På den måde kan du f.eks. få uvurderlig viden om de tilbudte kurser eller moduler, praktisk information om indkvartering eller forslag til steder, du kan besøge. Du kan også komme i kontakt med dine medstuderende via websider og grupper på de sociale medier, hvor I kan dele jeres viden med hinanden.

Mød de lokale

Hvis du ønsker at forbedre dine sprogkundskaber, er det den bedste måde at gøre det på. For eksempel kan du møde nye mennesker ved at deltage i grupper og fællesskaber på basis af dine egne interesser eller i en sprogudveksling på en cafe. Ved at lære de lokale at kende kan du bl.a. også være heldig at komme til at opleve deres kultur og de lokale begivenheder på nært hold og skabe varige kontakter på dit studiested.

Lev dig ind i dine omgivelser

I stedet for at holde dig til det, du kender, så prøv at leve dig ind i kulturen i det land, du studerer i. Nyd det lokale køkken og lær den stedlige historie og kultur at kende. Det vil berige dit uddannelsesophold i udlandet og give en klarere forståelse af det sprog, du er ved at tilegne dig. Få mest muligt ud af din fritid ved at besøge de omkringliggende byer, seværdigheder, steder af historisk betydning, naturområder, museer og andre kulturcentre såsom teatre, koncerthaller og kunstgallerier.

Prøv noget nyt

Hvis du ikke allerede taler det lokale sprog i det land, du studerer i, hvorfor så ikke melde dig til et begynderkursus? Eller du kunne kaste dig over en ny sportsgren eller hobby under dit udlandsophold. Måske der findes aktiviteter, du ikke ville have mulighed for at prøve derhjemme. Hvorfor ikke kaste dig ud i det?

Pas dine studier

Selv om du selvfølgelig vil have mest muligt ud af din tid i udlandet, skal du stadig bestå dine kurser. Sæt tid af til at læse hver dag, og bliv ikke for magelig. Hvis du studerer sproget, så udnyt at du kan fordybe dig i miljøet på stedet, og øv dig, hver gang lejligheden byder sig. Hvorfor ikke sætte lidt tid af hver dag til dygtiggøre dig på et bestemt område?

Vi håber, at disse råd kan være med til at give dig en fantastisk oplevelse under dit studieophold i udlandet. Læs vores andre relevante artikler om, hvorfor du bør udfordre dig selv og søge arbejde i udlandet, og hvordan et udlandsophold kan give dig mere selvindsigt.

I samarbejde med Eures, den europæiske jobmobilitetsportal.

 

Relevante links:

Fem grunde til at turde arbejde i udlandet

Kan det at bo i udlandet øge ens selvbevidsthed?

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find en Euresmedarbejder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

Emner
  • Råd og tips
  • Ungdom
Relaterede sektion(er)
Sektor
  • Accomodation and food service activities
  • Activities of extraterritorial organisations and bodies
  • Activities of households as employers, undifferentiated goods- and services
  • Administrative and support service activities
  • Agriculture, forestry and fishing
  • Arts, entertainment and recreation
  • Construction
  • Education
  • Electricity, gas, steam and air conditioning supply
  • Financial and insurance activities
  • Human health and social work activities
  • Information and communication
  • Manufacturing
  • Mining and quarrying
  • Other service activities
  • Professional, scientific and technical activities
  • Public administration and defence; compulsory social security
  • Real estate activities
  • Transportation and storage
  • Water supply, sewerage, waste management and remediation activities
  • Wholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles

Ansvarsfraskrivelse

Artikler har til formål at give brugere af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og stimulere diskussion og debat. Deres indhold afspejler ikke nødvendigvis holdningen fra European Labor Authority (ELA) eller Europa-Kommissionen. Desuden støtter EURES og ELA ikke tredjepartswebsteder nævnt ovenfor.