
Det er svært at skaffe sig det perfekte praktikophold. Du skal ikke alene skille dig ud fra mængden af andre interesserede ansøgere, men også vide, hvor du skal lede for i det hele taget at finde de rigtige muligheder. Vi bad Pål Kaalaas, digital markedsføringschef for CupoNation i Norge, om at give sine fem bedste tips, når man leder efter praktikophold, og her er, hvad han sagde…
Søg i udlandet
Et praktikophold i udlandet giver dig med det samme et forspring, så hvorfor kun nøjes med de muligheder, der findes i dit eget land? Der findes spændende muligheder over hele Europa! Hvis du tager imod en praktikplads i udlandet, får du mulighed for at opleve en anderledes kultur, både på arbejdet og i fritiden. At flytte væk fra de trygge rammer i dit eget land for at arbejde i udlandet er noget, som arbejdsgivere over hele verden forstår at værdsætte, også mange år efter at opholdet er ovre
Bank på døren
Vær proaktiv og se så at komme afsted. For år tilbage bankede man rent bogstaveligt på en virksomheds dør, men nu foregår stort set hele den indledende kommunikation online. Hvis du ikke har en LinkedIn-konto, så få en med det samme, og hvis du er på udkig efter et praktikophold, så overvej at tegne et Premium-abonnement. Det giver dig en mulighed for at komme i direkte kontakt med "de rette personer i de rette virksomheder" og stille relevante spørgsmål og introducere dig selv. Premium-abonnementet giver dig en direkte forbindelse til cheferne i næsten hver eneste virksomhed, og det giver dig mulighed for let at komme i kontakt med dem. Det kan være et stort aktiv for både dig og for dem og kan skabe kommunikationslinjer, som ikke eksisterede for blot få år siden. Et venligt råd: Lad være med at overdrive! Sørg for, at du kun forsøger at komme i kontakt, når det giver god mening at gøre det. LinkedIn bør ikke bruges som et "jeg smider bare mit navn rundt omkring til så mange som muligt og håber så i det mindste på ét positivt svar".
Er du bange for at blive overset? Altså, det siger mere om virksomheden eller personen end om dig, hvilket fører os frem til næste tip…
Det går begge veje
En virksomhed, der overvejer at ansætte dig som praktikant, vil helt sikkert gerne have mere at vide om dig. I sidste ende vil de jo gerne være sikre på, at den person, de ansætter, også er den rette. Glem ikke at gøre det samme! Tjek de virksomheder, du overvejer at søge hos, og forvis dig om, at de passer godt til dig med tanke på, hvad du vil rent karrieremæssigt. Du har ikke lyst til at ende i et praktikforhold, som ikke rigtig fører dig nogen steder hen. Måske kender du nogen, der har arbejdet i virksomheden tidligere? Hvad kan du lære af nyhedsartikler og virksomhedens websted? Sørg for, at du har en god mavefornemmelse, før du sender en ansøgning.
Lad være med at bruge "klippe-/klistre"-funktionen
Har du fundet nogle steder, hvor du gerne vil ansøge? Tag dig god tid til din ansøgning! Selvfølgelig skal du have en skabelon, men det er virkelig vigtigt, at du gør mere end blot at ændre virksomhedens navn og lave om på et par sætninger. Hvis du ikke bruger tid på at tilpasse din ansøgning til en specifik virksomhed, lægger du ikke arbejde nok i det. Ansøgninger, der ikke er blevet skræddersyet, er nemme at spotte, så undgå at blive sorteret fra på grund af dovenskab. Du bliver nødt til at bevise over for personen på den anden side af bordet, at du rent faktisk gerne vil finde ud af noget om virksomheden og dens aktiviteter.
Stil spørgsmål
De fleste jobannoncer henviser til en kontaktperson… men de fleste henvender sig ikke. Så hvorfor ikke sende den pågældende en e-mail og stille et par relevante spørgsmål om praktikopholdet? Det viser, at du er interesseret, og det får dig til at skille dig ud fra mængden. Du konkurrerer med en masse andre kompetente personer om hvert eneste ledige job, så benyt enhver lejlighed til at få dit navn slået fast.
Relevante links
Læs mere:
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
Eures' tjenester for arbejdsgivere
Eures' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
Eures på Google+
Detaljer
- Publikationsdato
- 27 Juli 2017
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- RekrutteringstendenserSucceshistorierUngdom
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles