
1. Livet i overhalingsbanen
I en opstartsvirksomhed ændrer tingene sig hele tiden. Der er altid nye projekter, deadlines, personer, idéer, koncepter eller møder. Bare man blinker med øjnene, går man glip af noget spændende. Intet andet vil give den samme spænding i dit arbejdsliv. Intet andet miljø vil give dig så meget viden på så kort tid. Ét års erfaring i en opstartsvirksomhed svarer til to-tre års erfaring i en stor virksomhed med mere historie bag sig. Så hvis du er ung og opsat på at opbygge din karriere, kan du springe på hovedet ud i det ved at arbejde i en opstartsvirksomhed.
2. Et tilfredsstillende job
Opstartsvirksomheder ansætter ikke praktikanter til at sortere papirer og lave kaffe. De ansætter praktikanter til at udføre arbejde, der er vigtigt for virksomheden. I kontrakten hedder det måske nok "praktikophold", men man bliver ikke behandlet anderledes end en fuldtidsmedarbejder. I en opstartsvirksomhed får du større indflydelse på, hvor virksomheden styrer hen, og ofte er der mere end plads nok til, at du kan være dig selv og føle dig veltilpas i din rolle. En opstartsvirksomhed er et rigtig godt sted til at teste dig selv og opdage, hvad du indeholder, og i hvilken retning du kan styre din karriere.
3. Det er ikke sejlads i smult vande
Har du det ikke godt med stress? Får du svedige hænder ved tanken om forventninger? Så skal du ikke begive dig ind i opstartsverdenen. Hvorfor ikke? Fordi det aldrig er sejlads i smult vande. Selv nogle af de mest berømte opstartsvirksomheder som Uber og Airbnb har stadig udfordringer, der skal overvindes. Intet bliver udført, fordi "sådan har vi altid gjort det her". En opstartsvirksomhed må kæmpe for retten til at spise med ved bordet, og for at den kan komme til det, skal der arbejdes hårdere, længere og stærkere. Det er hurtigt og hektisk, med sultne mennesker, der jagter succes. Undertiden kan man have en fornemmelse af at måtte kæmpe bare for at holde hovedet oven vande, men der venter belønning til både virksomheder og personer, der gør den ekstra indsats. Erfaringer fra arbejde i en opstartsvirksomhed er væsentlige for at finde ud af, hvordan usikkerhed håndteres. I en opstartsvirksomhed håndterer du hver dag usikkerhed og lærer at navigere effektivt i ukendt farvand i forretningsverdenen.
4. "Alt" er muligt
I opstartsvirksomheder er strukturen ofte flad, og tempoet højt. Det betyder, at du kan gennemføre og teste dine idéer og koncepter hurtigt og grundigt. Du får virkelig lejlighed til at prøve grænserne af for, hvad en organisation er i stand til opnå på kort tid. Du vil meget sjældent møde bureaukrati, så har du en god idé, er afstanden fra tanke til handling kort og spændende. Opstartsvirksomheder er ofte parate til at gå et lille stykke længere, når noget skal testes; for kreative hjerner er det derfor et virkelig godt miljø.
5. Bliv forfremmet i en fart
I en opstartsvirksomhed vil der blive lagt mærke til dig, når du gør et godt stykke arbejde. Som følge af ovennævnte struktur og tempo venter der belønning til dem, der gør en ekstra indsats. Jeg begyndte at arbejde for CupoNation for to år siden og er allerede gået fra at være Account Manager til Key Account Manager til leder af Account Management. Selvfølgelig ville det ikke være sket uden en masse hårdt arbejde, men når en virksomhed udvider hurtigt, åbner der sig oftere nye arbejdspladser end i en etableret virksomhed.
Relevante links:
Læs mere:
Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene
Eures' jobdatabase
EURES' tjenester for arbejdsgivere
EURES' kalender over events
Kommende onlineevents
Eures på Facebook
Eures på Twitter
Eures på LinkedIn
EURES på Google+
Detaljer
- Publikationsdato
- 5 December 2017
- Forfattere
- Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed | Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion
- Emner
- Forretning/iværksætteriEURES bedste praksisRåd og tipsArbejdsmarkedsnyheder/mobilitetsnyhederSucceshistorierUngdom
- Relaterede sektion(er)
- Leve- og arbejdsvilkår
- Sektor
- Accomodation and food service activitiesActivities of extraterritorial organisations and bodiesActivities of households as employers, undifferentiated goods- and servicesAdministrative and support service activitiesAgriculture, forestry and fishingArts, entertainment and recreationConstructionEducationElectricity, gas, steam and air conditioning supplyFinancial and insurance activitiesHuman health and social work activitiesInformation and communicationManufacturingMining and quarryingOther service activitiesProfessional, scientific and technical activitiesPublic administration and defence; compulsory social securityReal estate activitiesTransportation and storageWater supply, sewerage, waste management and remediation activitiesWholesale and retail trade; repair of motor vehicles and motorcycles